80 / 140
_ 77 —
kan komme til Kehrausen.« Og saa snart Opløs
ningen kom, kastede Berg den tilfældige Opløsnings
grund, den vestindiske Sag, tilside, gjorde de Mode
rates »Forræderi« til det for og imod, hvorom der
skulde stemmes, og gik aabenlyst til Værks efter den
Parole: Hellere en Højremand end en Moderat.
Valget den 3. Januar 1879 fik det Udfald,
Berg ønskede. Hans eget Parti voksede med 8
Pladser, fra 27 til 35, Højre vandt 11 Plad
ser, og de Moderate led et Nederlag, der næ
sten halverede deres Styrke. Beruset af denne
Sejr gjorde Berg nu Vendingen helt om: H a n
s l u t t e d e e n S l a g s A l l i a n c e m e d E s t r u p .
Der var jo intet Flertal mere, erklærede han, Slaget
ved Provisoriet var uigenkaldelig tabt, som Medlem
af et Mindretal havde han ingen Ret til at afsætte
eller indsætte Ministerier, han bøjede sig for den
almindelige Valgret, ogsaa naar den gik ham imod,
han vilde mødes med alle Partier, hvor han var enig
med dem, i hans Parti og Højre »havde den ærede
Minister i alt Fald et F l e r t a l s m a t e r i a l e at
arbejde med«.
Men han gik videre end til at gaa paa Frierfødder.
Han stemte for næsten alle Ministeriets Forslag, selv
for en ekstraordinær Bevilling til nye Kanoner af
den sværeste, allermest «militaristiske« Kaliber. Han
sluttede en formelig Overenskomst med Højre om
Udvalgs Besættelse efter Reglen: hellere en Højre
mand end en Moderat. Han inkasserede Ros i Højre