83 / 140
— 80 —
til Fantasien saa stærkt talende Ord » v i s n e « til
Estrups Fremtid. Allerede flere Aar i Forvejen havde
han paa Estrup anvendt Fablen om Troldmanden,
der gjorde hele Riget til Sten, og selv sad for Bord
enden som det eneste levende Væsen. Symbolet var
vandret frem og tilbage mellem Partierne, thi ogsaa
paa Berg havde Bille engang hæftet Ordet og sam
menlignet ham med Siebel i Gounods »Faust«: Som
hver Blomst, Siebel rørte ved, visnede, saaledes gik
det med hvert Lovforslag, Berg rørte ved.
Ingen havde tillagt dette Ord, anvendt paa Berg,
anden Værd end en Sprogblomsts, der selv visnede.
Men i det samme Berg anvendte det paa Estrup, slog
det an som et Trylleord, der virkelig forstenede
Estrup og forvandlede ham til et dødt statsretligt
Princip. Det var den 6. December 1881, ved Finans
lovens 1ste Behandling, at Berg første Gang udtalte
Forbandelsen: »Man har en Følelse af, at det maa
godtgøres, at for det Ministerium, der tilsidesætter
saadanne Valgudtalelser, v i l i d e t v æ s e n t
l i g e a l t v i s n e i H æ n d e r n e . Der er ikke
nogen Anledning for Folkets Repræsentanter til at
strø Blomster paa et saadant Ministeriums Vej, ja
vel næppe engang paa dets Grav, og jeg antager, at
denne Opfattelse vil præge dette Tings Stilling. Ja,
jeg ved det jo ikke, men jeg har ligesom en Følelse
af, at dette er et nødvendigt Udtryk for den kræn
kede Følelse, som Vælgerne med Rette har ligeover-
for den nuværende politiske Situation, og for den