86 / 140
— 83 —
linger af »Aand«, »Hjærte«, »Bryst« og »Pande«.
Den Skole, hvori han havde tilegnet sig den
moderne Stil, var »Morgenbladet«. Dette Blads Ar
tikler, skrevne af Hørup, Korsgaard, N. I. Larsen og
flere yngre akademisk uddannede Mænd, havde be
frugtet den Bergske Folkelighed med deres friske
Sprogkunst. Der var heraf fremgaaet e n n y
f o l k e l i g S t i l , som aabenbart havde øvet en
stærk Tiltrækning paa Bergs friske, modtagelige,
trods de halvhundrede Aar stadig produktive Natur.
En naturlig Sympati og et nært aandeligt Slægt
skab forbandt ham desuden med flere af de litterære
Folk. »Det folkelige« var det Element, hvori han
mødtes med Drachmann, Bjørnson, Pontoppidan,
Schandorph, Pingel, Trier. De og han virkede i
samme Aand og arbejdede i samme Retning. Person
ligt stod han dem ogsaa nær, og næsten alle har de i
Digt eller paa Prosa aflagt Vidnesbyrd om det stær
ke Indtryk, de havde faaet af Bergs Personlighed.
Langt mindre Tilknytning havde han derimod til
Georg og Edvard Brandes med deres europæiske og
litterære Dannelse.
Og dog skulde det jo blive gennem Edvard Bran
des, den mest kjøhenhavnske, den mest europæiske
og mindst folkelige af hele den litterære Flok, at
Berg for en Tid ledede en litterær Strøm ind i sin
Politik, blandede et europæisk Element ind i »Bonde
kulturen« og satte Vantro og Tro paa samme
politiske Bænk. Om det havde været Drachmann
6
*