89 / 140
— 86 —
hørte ind under Bergs politiske Scepter. Han ud
strakte det, og Kresen lystrede blindt. Den Disciplin,
hvormed dette Valg blev ført igennem, uden at en
eneste Vælger brød ud, er et af de største Vidnesbyrd
om Styrken af Bergs Partimagt i disse Aar. Han havde
en bestemt politisk Plan med dette Valg, der laa en
bestemt Aftale, et »do utdes« bag der ved, og dette
»bagved« fuldbyrdedes nogle Maaneder efter, da Berg
og Brandes — med Hørup som den Tredie i Forbun
det — i Forening fra Nytaar 1881 overtog »Morgen
bladet«.
Og Berg gennemførte Aftalen uden et Øjebliks
Vaklen. Med en mageløs Loyalitet overfor sin nye
Forbundsfælle tog han Konsekvensen af hans Op
træden. Set i Belysning af det senere, med den reli
giøse Modsætning motiverede Brud med Brandes,
faar Bergs Handlemaade ved denne Lejlighed
kun en politisk-psykologisk Interesse. Man kan
ikke bruge den som et Bevis paa hans Aands
frihed, men den er et Bevis paa, at han havde
den ægte politiske Samvittighed, Samvittigheden for
det enkelte Tilfælde og Øjeblik, men som ikke for
pligter længere frem eller til nogen Konsekvens.
Da Vælgerfolket paa Langeland uden Kny modtog
Bergs Parole for Valget, kunde han godt have holdt
sig tilbage. Men saa vigtigt var det ham aabenbart, at
træde ind for Brandes, at han faa Dage e f t e r
selve Valget udsendte et Slags politisk Hyrdebrev, hvis
man kan kalde dette af en næsten fritænkerisk Aand