90 / 140
— 87 —
baarne Dokument saaledes. Det var et aabent Brev
til Sognepræsten i Tranekjær, der havde søgt at be
arbejde sine Sognebørn mod Brandes’s Valg. Berg
begynder Brevet med at stille sig paa det Stand
punkt, at han ikke ved, hvor i religiøs Henseende
Brandes staar, og efter Grundloven vedkommer det
ham heller ikke. Han overfører dernæst Fortæl
lingen om Skattens Mønt paa Langelandsvalget
paa den Maade, at ligesom Frelseren, da han
blev spurgt, om det var tilladt at give Kejseren Skat,
svarede: »Vis mig Skattens Mønt«, og da, pegende
paa Kejserens Billede, gav det bekendte Svar, saa
ledes maatte den langelandske Præst, hvis En i hans
Menighed havde spurgt ham, om det var tilladt at
stemme paa Dr. Brandes, have svaret: Vis mig Grund
loven, og da, pegende paa Valgbarhedsbestemmelsen,
have opfordret Vedkommende til at give Brandes
sin Stemme i Henhold til en ren politiske og
borgerlig Overvejelse. »Eller vilde De — spørger
han videre Præsten — vove ved Valget af Hær
føreren at vrage den dygtigste, fordi han ikke
tilfredsstillede Dem i religiøs Henseende, og vælge
blandt dem, der kunde fremlægge Præsteattest
for flest Altergange og mest Salmesang. Eller vilde
De, hvis En af Deres Kære var syg, foretrække Kvak
salveren, fordi han var »Papirlutheraner«, for den
virkelige Læge«. Brevet slutter saaledes. »Som nævnt
har jeg anset Valget af Dr. Brandes som en p o
l i t i s k Vinding. Efter den Religionsforfølgelse, der