79 / 140
— 76 —
s t r e. Eksklusionen foregik ogsaa prompte. Han
fratog dem Venstrenavnet og udnævnte dem til
» Me l l e mp a r t i « . Endelig maatte han slutte en
Vaabenstilstand med Estrup. Uden at blinke sluttede
han den. Medens han i Foraaret 1878 stemte mod
Finansloven under Parolen: »Ikke en Øre til dette
Ministerium«, udtalte han under Valgkampen forud
for Valget 3. Januar 1879, at han ikke længer, selv
om han kom i Flertal, vilde nægte Ministeriet Estrup
en Finanslov. Og paa selve Valgdagen sagde han:
Man skulde lade de Moderate løbe Linen ud til den
anden Side, medens man søgte, saalænge Æren og
Grundsætningerne tillod det, a t u n d g a a K o n
f l i k t e r n e .
Efter at have skabt sig denne ny Situation, be
gyndte han en voldsom og haardnakket Udryddelses
krig mod de Moderate. I de tre Somre 1878, 1879 og
1880 rejste han, ledsaget af Hørup, paany Landet
igennem, navnlig Jylland, og angreb i et Sprog,
endnu voldsommere og haanligere end det, han
havde brugt mod Højre, sine gamle Forbundsfæller.
Her gjaldt det: Ingen Pardon! Og samtidig aldrig et
ondt Ord om Estrup eller Højre.
Han længtes blot mod et nyt Valg. Da Rigsdagen
samledes i Efteraaret 1878 brændte Sædet under ham
af Utaalmodighed efter »at komme ud til Vælgerne«.
Hørup gav den fælles Stemning Luft i disse Ord:
»Denne Samling er Klapfinalen i en Politik, der er
gaaet bag af Dansen. Lad os faa Ende paa det at vi