75 / 140
— 72 —
Imidlertid stemte han heller ikke i m o d , skønt han
under de mange Afstemninger, hvoraf nogle krævede
Vi
Dels Majoritet, med sine Tilhængere kunde have
forhindret Forliget. For enkelte af de til Forliget
hørende Skridt stemte han endog Ja. Han erklærede,
at han vilde holde sig »passiv«, »neutral«, »indtage en
velvillig afventende Holdning«. Dette var mindre
konsekvent. Han kunde have forhindret Forliget
med sit Ord, og han burde have gjort det, naar han
ansaa det for et Forræderi. Nu lod han de Moderate
»bringe Landet paa Lovens Grund«, uden selv at
tage noget Ansvar for denne Handling, og vaskede
bagefter sine Hænder i Folkets Paasyn. Han paadrog
sig derved en Beskyldning, som senere ofte blev
hæftet paa ham af hans Meningsfæller, nemlig en Be
skyldning for hvad man med et morsomt Ord kalder
»Mindretalstapperhed«.
Havde Berg da Ret i, at Kampen kunde være taget
i 1877? Venstre stod meget svagere dengang end i
1885, navnlig fordi det manglede næsten al Tilslut
ning i Hovedstaden, og i det Hele havde den offent
lige Mening imod sig, medens denne ved Midten af
Firserne i det Hele gav Partiet Ret. Det juridiske
Grundlag var ogsaa mere angribeligt i 1877 end i
1885. Berg havde ganske vist opgivet Finanslovs
nægtelsen, men ved at optage de saakaldte »5 kon
stitutionelle Punkter« som Bevillinger paa Finans
loven, havde han givet sit Parti en stærk Blottelse og
et saarbärt Punkt, hvor det kunde angribes — og blev