72 / 140
7. Svingning mellem Grupper og Standpunkter.
Et Yndlingsord i Bergs Mund var »at fægte med
aaben Pande«. Med Diplomater og Diplomati vilde
han ikke have noget at skaffe, han henviste til det
danske Diplomatis Nederlag i Aarene 1850—64, og
drog deraf den Slutning, at Aabenheden var den
danske Natur. Naar de moderate Højskolemænd for
søgte diplomatiske Udveje, som efter Provisoriet i
1877, citerede han for dem Sangen: »At fægte med
aaben Pande, for hvad man for Alvor tror«. Bille
drev Spot med denne Kamp »med Panden«, som
havde bestaaet i, »at rende Panden mod Væggen«,
og han opregnede de forskellige »Buler«, som Bergs
Pande i de forløbne Aar havde faaet.
Berg forstod godt, at ude i Befolkningen vilde den
strænge k o n s e k v e n t e Fastholden af det engang
indtagne Standpunkt slaa bedst an. Hans ægte demo
kratiske Hjærte havde en umiddelbar Sympati med
den Glæde, det naive Sind føler ved de hele, ret
linede, letfattelige Standpunkter. Derfor erklærede
han overfor Forligsmændene: »Vi maa ikke indføre
Intrigen som Faktor i Demokratiets offentlige
Liv«. Langt vigtigere var det, »at den politiske
Kapital, der var opsamlet i Vælgernes Frisind, Fast
hed,, Friskhed og Interesse, ikke forødtes«.
Ogsaa i sin personlige Holdning gennemførte han
dette retlinede Standpunkt. Da han for sin skrappe
Artikel til Gunst for Lærer Andersen, som Skole