68 / 140
og at I. A. Hansen, da Finansloven atter blev forelagt
i det nyvalgte Ting, afgav den Erklæring paa Partiets
Vegne, at man agtede at stemme for Forslagets
Overgang til 2den Behandling. Berg var tavs.
Han havde beredt sit Parti et føleligt Nederlag, men
han havde ganske vist samtidig gjort Ministeriet
træt. Da Sommeren 1874 kom, var det opslidt. Det
afløstes af Ministeriet Fonnesbech, en Streg længere
til højre og en Streg mindre loyal. Fonnesbech selv,
der var noget af en Diplomat, desuden i fordums Tid
halvvejs Bondeven og som Finansminister i Mini
steriet Frijs Deltager i Alliancen med Bønderne, hav
de dog fra først af tiltænkt sit Ministerium »den
ærlige Mæglers« Rolle. Han spekulerede i den Revne,
Finanslovsnægtelsen havde slaaet i Venstre, hans
Diplomati var lagt an paa at skille de Menige fra
Førerne. Berg var derfor straks paa Krigsfod over
for ham. Medens Finanslovens Behandling i Oktober
1874 begyndte under en Blanding af fredelige og
krigerske Udsigter, medens Frede Bojsen var spør
gende, tvivlende, tilsidst haabende, medens Thomas
Nielsen var lutter Fred og Forsoning, anslog Berg i
sin Finanstale straks en meget bitter og nærgaaende
Tone, sekunderet af Holstein-Ledreborg, der paa det
Tidspunkt fulgte ham i Tykt og Tyndt, og som kaldte
Ministeriet »tyndere The paa samme Blade«.
Venstre kunde have faaet Fred med dette Mini
sterium. Men atter var det Berg, der kastede Broen
af. Han benyttede en i og for sig ubetydelig Sag til
C hristen Berg.
5