65 / 140
— 62 —
skellige Samfundsomraader at stille moderate, be
sindige Fordringer op, men de er blevet tilbageviste.
Men ikke nok hermed, Regeringen har mødt os »med
en Lære, der ikke er overensstemmenede med Grund
loven«. »Det er derfor ikke længere Frugterne af
Træet, men selve Frihedstræet, man har villet strides
om.« »Folketinget skal kun være den ene ligeberet
tigede 1/3 Del af den lovgivende Magt, altsaa kun 1/9
Del af hele Maskineriet«. »Stemmer dette med den
Tanke, der er fremsat af Orla Lehmann, at Folke-
suveræniteten fandt hos os sin legitime Fuldbyrdelse
i Grundloven«. Folketinget har Hovedindflydelsen
paa Finansloven, i den øvrige Lovgivning er der vel
en formel, statsretlig Ligeberettigelse mellem Rigs
dagens to Ting, men i Ordets dybere moralske Be
tydning er der ikke Ligeberettigelse, thi Landstinget
»staar ikke i saa levende Forbindelse med Folke
viljen.« Man siger, at Nægtelse af Finansloven staar
paa Randen af det revolutionære. »Ja, vi er jo Be
gyndere paa en saadan Vej, men der er efter min Op
fattelse ikke Tvivl om, at dersom den Regering, vi
have nægtet en Finanslov, i samme Øjeblik kommer
og siger: Vi ønsker at opløse Jer og spørge Folket,
giv os en 2 Maaneders Bevilling, saa vilde Oppo
sitionen sige Ja. Der vilde udvikle sig en vis parla
mentarisk Sædvane«. Man har ud af dette Middel
villet skabe »Spøgelser om foreløbige Finanslove«.
Men »tror man da, at der i Danmark nogensinde
skulde gives saa mange Mænd, som behøves for i et