Previous Page  62 / 140 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 140 Next Page
Page Background

— 59 —

alene med Ord, men ogsaa med haanlige Miner og

Gebærder. Paa Finansloven var han enevældig, den

Bevilling, han støttede, gik igennem, den, han und­

drog sin Støtte, faldt. Derfor bejlede alle til hans

Gunst, de, der hadede ham, smigrede ham dog; man­

gen En, der offentlig var hans Modstander, har under-

haanden søgt hans Støtte. Selv paa Formanden hav­

de han Krammet, det mærkedes paa den affejende

Maade, hvorpaa han afviste hans Paamindelser. Hans

Magt kendtes ogsaa paa de mange Øgenavne, han fik:

»Kongen af Bogø«, »Overfolketingsmanden«.

Nogen egentlig teoretisk Begrundelse af Parla­

mentarismen har Berg aldrig givet. Han var ikke

Systematiker, hverken paa det historiske eller stats­

retlige Omraade. Hans Ord om denne Sag er paa

Rigsdagen altid faldne som Begrundelse af bestemte

Skridt. Da al Lovgivning, i hvert Fald paa de Felter,

der interesserede Venstre, efterhaanden gik i Staa

paa Grund af Modsætningen mellem Regering og

Folketing, greb Venstre til et Middel, det ogsaa senere

benyttede: man foreslog Sagerne standsede ved føl­

gende Dagsorden: »I Erkendelse af, at Lovforslaget

ikke kan gennemføres i en tilfredsstillende Skikkelse,

saalænge det nuværende Ministerium bestaar, gaar

Folketinget over til den næste Sag paa Dagsordenen«.

Det var det første Skridt. Da dette ikke hjalp, ind­

bragte Berg paa Partiets Vegne en Adresse til Kon­

gen, hvori det hed: »Det er det konstitutionelle

Monarkis nødvendige Krav, at Regeringen er i Over