57 / 140
— 54 —
for at hans Ry kan blive des større. Netop fordi den
Bergske Parlamentarisme var saa vovelig, saa yder
lig, fristedes han til at løse dens Opgave. Han kunde
jo have søgt Dækning, være gaaet forsigtigt tilværks,
men fordi der i ham var noget af en Helt, kastede
han som Rolf Krakes Kæmper Skjoldet paa Ryggen
og kæmpede med nøgent Bryst. Naar han ved sin
Udholdenhed og haardnakkede Ihærdighed havde
samlet dette Flertal som en Magt, som et Vaaben i sin
Haand, saa vilde han ogsaa sværge ved dette Vaaben
og gøre det til sin Gud.
Det maatte dernæst være Berg magtpaaliggende,
saa hurtigt som muligt at vise, at den reviderede
Grundlov, som han havde stemt for i 1866, ikke paa
det afgørende Punkt, nemlig Bevillingsmyndigheden,
var bleven forvandlet til Skade for Demokratiet. Hans
Samvittighed trængte maaske til denne Beroligelse,
dette Bevis. Og hans Modstandere, der i 1866 havde
udnyttet en j u r i d i s k Situation til deres egen For
del, fortjente formodentlig efter hans Mening nu at
blive betalt med samme Mønt. En Nægtelse af Fi
nansloven, som i hvert Fald kun var et formelt
juridisk berettiget Skridt, vilde han maaske ikke have
anvendt overfor Modstandere, der selv havde respek
teret d e n m o r a l s k e R e t og ladet Landet be
holde Juni-Grundloven. Men en Finanslovsnægtelse,
sat i Forhold til 1866, det var Øje for Øje og Tand
for Tand.
Han havde endvidere bag sit Flertal ganske vist