56 / 140
— 53 —
viklede Problem vilde han saa at sige regne ud efter
den lille Tabel. Eller som Monrad udtrykte sig, han
vilde »storme Statsraadssalen og med Magt trænge sig
ind i Kongens Gemakker«. Han førte Parlamen
tarismen frem i Fronten som det Banner, hvorunder
der skulde stormes og sejres, medens den, før han
overtog Kommandoen, omhyggelig var bleven holdt
sammenrullet i Baggrunden. Som Adresseordfører
i 1870 havde I. A. Hansen saaledes givet en anden
Taler, der havde talt om det urigtige i at ville paa
virke Kongen med Hensyn til Valget af nye
Raadgivere, fuldstændig Ret. Og Høgsbro havde i
1869 i »Dansk Folketidende« skrevet disse forsigtige
Ord om Parlamentarismen: »En saadan Regerings-
maade have vi endnu ikke, skønt den efter Grund
loven egentlig skulde findes hos os, om end mindre
efter den nye end efter den gamle«.
Overfor denne Fornuftens og Besindighedens Tale
er
der stærk Opfordring til at nævne, hvad der dog
taler til Gunst for Berg i denne Sag. Trods Neder
lagene og Fejlene er han jo dog bleven staaende i
Historien som den fremragende, ja til en vis Grad
som den sejrrige Mand.
Der er nu for det første en rent menneskelig Grund
til hans Adfærd. Han var den Stærke, og den Stærke
har Raad til ikke at beregne. Vovelyst er medfødt5
Enhver, der føler sig stærk, og denne Vovelyst, denne
abstrakte Ærgerrighed fører ham til at opsøge Van
skeligheden for at overvinde den, sætte Maalet højt,