53 / 140
— 50 —
Uddannelse og Aandsretning var han Højskole
idealist. I. A. Hansen vilde Grundtvigianerne aldrig
have accepteret som Fører, og Frede Bojsen eller
Krabbe vilde Bondevennerne til det yderste have for
nægtet.
Det var dog ikke alene Bergs Personlighed og hans
naturlige Forudsætninger, der gav ham denne Evne
til af de uensartede Elementer at skabe et Parti. Det
var ogsaa hans politiske Sans. Han havde den for en
P o l i t i k e r nødvendige Egenskab, at han kunde se
bort fra sine personlige Sympatier og aandelige For
udsætninger. Dette lagde han endnu tydeligere for
Dagen, da han 10 Aar senere sluttede politiks Forbund
med det fritænkerske litterære Venstre. Han forstod
tilfulde at tilegne sig det politiske Princip, at den,
der den ene Dag er Ens Fjende, den næste Dag kan
blive Ens Ven. Han havde forfulgt I. A. Hansen som
sin Fjende fra 1866 til 1870, det hindrede ikke, at han
i de følgende 7 Aar Sommer efter Sommer drog fra
Møde til Møde Arm i Arm med ham. Om Bjørnbak
kerne havde han i sit første politiske Aktstykke ud
talt, at »vi maa summa summarum ønske dette Parti
af vort fulde Hjærte t o t a l Tilintetgørelse«. Nu gik
han i Parti med dem. Ganske vist kneb det for Berg
og Lars Bjørnbak at holde Fred med hinanden. I
Sommeren 1872 kom det saaledes til et voldsomt
Sammenstød imellem dem paa et Møde ved Ry Sta
tion, hvor Bjørnbaks Tilhængere haanende afbrød
Berg, da han talte om at vinde Slesvig tilbage, selv