63 / 140
— 60 —
ensstemmelse med det af den almindelige Valgret ud-
gaaede Ting«. Den blev vedtaget den 31. Marts 1873.
Landstinget vedtog med Nellemann som Ordfører en
Modadresse, og Kongen afviste Folketingets Adresse
som »udgaaet af en Miskendelse af den ved Grund
loven givne forfatningsmæssige Ordning«. Saa fore
slog Berg den 2. Maj 1873 at forkaste Finansloven.
Ved disse Lejligheder holdt Berg store Taler, der
skal have gjort stærk Virkning ved den dybe Over
bevisning og personlige Sanddruhed, hvorom de vid
nede, og den Kraft, der udfoldede sig i det mundtlige
Foredrag, men som i Rigsdagstidende tager sig min
dre godt ud, fordi der intet Forsøg gøres paa en
juridisk Begrundelse, og fordi den »Folkevilje«, der
stadig stilles bag Kravet, ikke er identisk med en vir
kelig moralsk eller fysisk Magt. Det Ord fra Modstan
dernes Side, der ved Siden af Kriegers historiske og
statsretlige Udviklinger gjorde stærkest Indtryk, var
derfor Holstein Ledreborgs Ord om, at naar man
»ikke havde Revolutionen færdig«, var det Hele Tale-
maader.
Berg begynder med, at i Tiden mellem 1849 og 64
har »Friheden« ikke kunne befæstes og virkeliggøres
paa Grund af den ydre Politik. Saa kom der nogle
Aar, hvor Folkepartiet ikke var modent til at hævde
Parlamentarismen’Princip, men siden 1870 »har dette
Princip været Nr. Et og Nr. Et og atter Nr. Et«. I
Mellemtiden er Højre blevet 25 Aar ældre, »men vi
har bevaret den samme Ungdomsglæde over Fri