ChristenBerg

— 64 —

Bergs Vej, indtil det Aaret før hans Død omsider lyk

kedes ham at fælde dem. En Tid tegnede det til, at

der skulde dannes et nyt Parti, der blev i længere

Tid intet Partimøde holdt, det var tydeligt, at Berg

havde taget Partiet med en Trumf, da han fik det

ind paa den farlige Vej. Og dog vilde han ikke vende

om. Han fik paany trumfet den Beslutning igen

nem, at hvis Ministeriet endnu sad til Efteraaret,

skulde Finansloven nægtes Overgang til 2den Be

handling. Og den 17. Oktober 1873 fuldbyrdedes

virkelig denne Beslutning. Men paany viste det sig,

at »Folkeviljen«, trods Bergs voldsomme Agitation hele

Sommeren igennem og hans Udsoning med Bjørnbak

kerne, ikke vilde det samme som Berg. Ved det Opløs

ningsvalg i November 1873, der fulgte ovenpaa »Eks

perimentet«, var der over hele Bondelandet en tøvende

og ængstelig Stemning. Nogle tænkte paa Biblens

Ord om Skattens Mønt, paa andre gjorde den Tale

Indtryk, at naar Landet stod uden Finanslov, vilde

Fangerne blive sluppet ud af Tugthuset. For at be

rolige Stemningen fandt I. A. Hansen, der hemme

ligt var Bergs Modstander i denne Sag, det nødvendigt

paa egen Haand at udgive den Parole paa Fyen, at

»Eksperimentet ikke vilde blive gentaget«. Da han

kom over til Jylland, gik han ganske vist atter over

til Bergs Standpunkt, men nu var Berg imidlertid kom

men til Fyen og var her bleven tilbøjelig til at accep

tere I. A. Hansens Parole. Resultatet af Valget blev, at

Venstre holdt Stillingen, dog med Tabet af 1 Kres,