71 / 140
— 68 —
gennem Jylland. Skønt Estrup i Virkeligheden var
en Konsekvens af Bergs voldsomme Politik, forstod
Berg dog snildt at udnytte dette udfordrende, uven
tede Ministerium mod de Moderate, hvis Forsonlighed
ikke tog sig ud i Sommerens Estrupske Belysning. Det
lykkedes ham derved at vende Forholdet om, saa at
han, skønt Mindretal med sine 22, kom til at staa
som »Partiet«, og de 30, skønt Flertal, som For
ræderne. Situationen var i den Grad kontrær for de
30, at de meget snart trak sig ud af Kampen. Kun
Høgsbro fortsatte sejgt Krigen i »Dansk Folke
tidende« uden at lade sig anfægte af, at Berg i »Mor
genbladet« tilskrev ham to Breve, hvis personlige
Uartighed aabenbart var tænkt som et advarende
Eksempel for ulydige Partifæller. Ved Rigsdagens
Samling om Efteraaret var Berg atter Herskeren.
Den store Venstresejr ved Valget den 20. April
1876, der for en stor Del var en Frugt af den Berg-
ske Agitation og de nye Kræfter, han havde tilført
Partiet, befæstede hans Magt endnu mere. Snart for
stummede al Reformtale paa Rigsdagen, og man
hørte kun det stærke Spil paa Instrumenterne. Pa
rolen lød alene: Berg — Estrup. Alle andre traadte
i Skygge. Politiken blev en ren Kraftprøve mellem
disse to Mænd, der begge elskede Styrken, havde
fremkaldt hinanden og levede paa hinandens Be
kostning. Kraftprøven endte som bekendt med det
første Provisorium af 12. April 1877.