76 / 140
— 73 —
angrebet — ikke blot af Estrup, men ogsaa af Krieger
og Hall med hele den Autoritet i Grundlovsspørgs-
maal, disse Mænd besad. Dette indsaa Berg og med
ham hele Partiet ogsaa senere, og stillede sig derfor
i den følgende Omgang paa det fuldstændig uangribe
lige Standpunkt, kun at nægte nye Bevillinger. Men
paa den anden Side var det nationalliberale Parti i
1877 endnu en Magt, som Venstre kunde regne med
som en Forbundsfælle, naar Estrup førte Krigen
ud over et vist Punkt, og det skønt Berg og Hørup
ved at lade Krieger og Hall tiltale for Rigsretten
havde gjort deres Bedste for at bortstøde denne
Haand. Og endelig havde Estrup den Gang endnu
ikke Forsvarssagen som den stærke Fane at kæmpe
under.
Bergs Svaghed var imidlertid den samme i 1877
som i 1885. Han havde ingen Midler at anvise til
Kampen, ingen Plan hverken for en aktiv eller passiv
Modstand. Han vilde navnlig ikke høre Tale om den
planmæssige Skattenægtelse, som utvivlsomt kunde
være organiseret. Straks efter Provisoriets Udste
delse udtalte han paa et Vælgermøde i Kolding: »Han
maatte derfor fraraade Vælgerne at følge dem, der
anbefalede Skattenægtelse, derimod anbefalede han
Organisation af Grundlovsværneforeninger hele Lan
det over«. Og ved en Grundlovsfest samme Sommer
henviste han til den »fornøjelige, frejdige Stemning,
der herskede blandt Frihedsmændene, — man tvivler
intet Øjeblik om, at Folkeaanden har Kræfter til at