1 0
O tto Mackeprang
operastil, den neapolitanske skole, var uhyre populær.
Denne operastil, der opstod som en reaktion mod for
gængernes vanskeligere tilgængelige udtryksformer og
navnlig i begyndelsen var repræsenteret af fremragende
komponister, udartede efterhånden. Melodien med forsi
ringer blev det alt beherskende. Den harmoniske under
bygning kom i anden række. De enkelte sangere skulle
stilles i relief. Koret, som tidligere havde haft en så stor
betydning, gled ud. Sangernes bravourmæssige kunnen
kom til at spille en ganske afgørende rolle for virknin
gen. Det blev da også fremfor alt dem, der skummede
fløden og tog bifaldet hjem.18
Mingotti-truppens musikalske leder var Scalabrini.
Han var da 34 år gammel og havde en stor produktion
af operaer og anden teatermusik bag sig. Til Mingottis
selskab blev han knyttet 1742. Sangerstaben bestod af
Giovanna della Stella, som — med titel af kurfyrstelig
kölnsk kammersangerinde — fra Köln var vendt tilbage
til Mingottis trup, samt Giustina Turcotti, Giacinta For-
cellini, Lucia Calvetti, Francesco Arrigoni og kastraten
Antonio Casati. I en udtalelse af Girolamo Zanetti i Ve
nedig 1742—43 hedder det om Giustina Turcotti, at hun
sang meget godt, men var så uformelig fed, at hun ikke
kunne røre sig.19 Ifølge samstemmende vidnesbyrd havde
hun ikke tabt sig, da hun sang på Charlottenborg. Hen
des musikalske talent var stadig uomtvisteligt. Antonio
Casatis stemme var overordentlig vel skolet. Overdreven
alkoholnydelse havde dog sat sit spor på den, og hans
spil betegnedes som slet. Ikke desto mindre var han højt
anskrevet som sanger. I forskellige intermezzi medvir
kede Scalabrinis unge hustru, Grazia Melini, der sang
fortræffeligt og agerede livfuldt og med humør. Hun blev
1748 udnævnt til hofsangerinde og forblev i København
til sin død 1781. Endvidere medvirkede Ginevra Magag-
noli samt Pellegrino Gaggiotti, der også udmærkede sig