21 / 695
Pietro Mingottis operaopførelser
11
ved livfuld ageren, men hvis stemme ikke var stort be
vendt. Foruden disse kunstnere kom senere to sanger
inder til fra Hamborg. Særlig lykke hos hoffet gjorde
Giacinta Forcellini og Giustina Turcotti, der hver fik
bevilget en kongelig gave på 100 dukater.
Fænomenet kastratsangere var en speciel italiensk
foreteelse og hørte den tids musikudfoldelse til.20 Det var
mandlige sangere, som i drengeårene blev kastreret for
derved at hindre den forandring af stemmen, der finder
sted i overgangsårene og forvandler den høje barnestem
me til en mandsrøst. Denne operation affødte stemmer,
som i skønhed overgik kvindestemmen og i fylde, kraft
og udholdenhed kunne måle sig med mandsstemmen.
Kastratsangernes popularitet var en kras illustration til
tidens unaturlige og sansepirrende smag under den ita
lienske sangvirtuositets herredømme. Deres egentlige
blomstringsperiode faldt i det 17. og største delen af
det 18. århundrede, men der har eksisteret eksempler på
forekomsten af sådanne sangere helt frem til midten af
det 19. århundrede. Opdagelsen af kastreringens indfly
delse på stemmens overgang har vel i begyndelsen beroet
på en tilfældighed. Men senere øvedes en skændig spe
kulation med drenge, som ufrivilligt underkastedes ope
rationen for en usikker vindings skyld. Der kastreredes
således et stort antal drenge, som ganske manglede for
udsætningerne for at kunne udvikle sig til betydelige
sangere. Ikke engang det pavelige kapel undså sig for
at optage den slags kunstigt fabrikerede sangere. Deres
fornemste opland var dog selvfølgelig operaen, hvor bra-
voursangen fandt et grosted som på intet andet område.
Og tårnhøje var de honorarer, som de dygtigste af dem
indtjente.
For ret at forstå kastratsangernes indpasning i da
tidens operaopførelser må man gøre sig klart, at det
dengang var coutume at lade kvinderøster, sopran,