22 / 695
1 2
Otto Mackeprang
mezzo og alt, tage sig af alle de betydelige partier, også
de mandlige. Og de tekniske krav, der stilledes til denne
sangudfoldelse i det høje leje, var umådelig store. Den
tenorforgudelse, som senere tider oplevede, var på den
tid ganske ukendt. Tenoren delte roller med den høje
baryton i det sekundære plan. For bassen var der kun
brug i komiske partier.21 I åbningsforestillingen på
Charlottenborg var titelrollen Farnace, konge i Ponto,
betroet altsangerinden Giovanna della Stella. Rollen som
Gilade, prins af kongeligt blod og Berenicis general, tog
Lucia Calvetti sig af. Kastraten Antonio Casati var Pom-
peo, romersk prokonsul i Asien. Kun eet af operaens seks
partier krævede en mandsstemme. Det var partiet som
Ariarte, konge i Cappadonien, fader til Farnaces gemal
inde Tonyris. Dette parti blev sunget af tenoren Fran
cesco Arrigoni, medens Giustina Turcotti og Giacinta For-
cellini gav røst til rollelistens to eneste kvinder: Tonyris
og Selinda, Farnaces søster.
Under Mingotti-selskabets første besøg i København,
der varede til 3. april 1748, blev der 39 aftener opført
operaer. Desuden afholdtes der 3 koncerter. Repertoiret
bestod, som det dengang var skik, af seriøse operaer, de
fleste komponeret af Scalabrini, og dertil forskellige ko
miske intermezzi. Af de fremførte værker kan udover
„Farnace“ nævnes „Didone“ (musik: Scalabrini, tekst:
Metastasio), „Venceslao“ (musik nu: Scalabrini, tekst:
Apostolo Zeno?), „La furba e lo sciocco“ (komponist og
tekstforfatter ubekendt) og „Il Tabarano“ (musik: Jo
hann Adolph Hasse, tekst: Andrea Belmuro).
De sødt henførende melodier og sangernes vokal-ekvi
libristiske færdigheder hensatte straks københavnerne i
en sand begejstringsrus. At rusen var stor, fremgår med
al tydelighed af Holbergs epistel 299: „Du forlanger at
vide Nyt fra Kiøbenhavn. Jeg haver intet at meddele dig
denne gang uden dette, at den hele Stad er paa nogen Tiid