144 / 188
Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5
forlod det middelalderlige magisk-reli-
giøst betingede verdensbillede til fordel
for en moderne, logisk-rationel og viden
skabsbaseret verdensopfattelse. I denne
overgang bestod lavsvæsenet som en fast
tømret institution, hvis primære formål
var at sikre medlemmernes levebrød og
modvirke konkurrence. Men for bartskæ-
rerlavets vedkommende forhindrede luk
ketheden også udvikling og fremskridt.
Samtidig med at lavet kæmpede bravt
mod den videnskabelige udvikling, så det
sig truet fra flere andre sider. Baderne
var begyndt at røre på sig sidst i 1600-tal-
let, og også feltskærerne forsøgte at tage
næringen fra lavet. Men den værste kon
kurent var uden tvivl medicinerne. Det
var en kamp, som lavet uvægerligt ville
tabe.
Bartskærerfaget var jo egentlig to sær
skilte fag, der af praktiske grunde var
blevet lagt sammen. Den ene del, kirur
gien, udviklede sig med rivende hast hvil
ket medførte, at de akademisk uddannede
medicinere overtog førerpositionen som
de bedste kirurger. Det betød, at bart
skærerfaget blev ladt tilbage med barbe
ringen som eneste beskæftigelse, og lavet
ændrede da også senere officielt navn til
barberlavet.
Men de unge kirurger, der tidligere vil
le være fortsat som svende i lavet, kunne
nu med deres videnskabelige uddannelse
blive ansat på de nye hospitaler, som kom
til at fokusere mere på helbredelse end på
pleje. Truslen mod lavet begrænsede sig
altså til lavet som en institution og ikke
til enkeltpersonernes virke.
Lavsartiklerne og de mange enkeltsa
ger fortæller alle den samme historie om
et lav, der i stadig større grad følte sig
truet på sin eksistens. Truslen kom i 1577
hovedsageligt fra kvaksalvere og stensni-
dere, men gjorde ikke noget større indhug
i bartskærernes næring, og medicinen ud
gjorde endnu ikke en trussel. Anderledes
så det ud knap 100 år senere - i 1668 -
hvor Det medicinske Fakultets kvalifice
rede viden så småt begyndte at skubbe
bartskærerne til side. Men før det kom
så vidt, skulle baderne også blande sig.
Epidemier og efterfølgende klientfrafald
tvang dem ind på bartskærernes område.
Konflikterne mellem de to grupper eska
lerede og kulminerede i kampen mellem
lavet og universitetsverdenen, og lavet
måtte nu acceptere at stå i anden række
efter den videnskabelige verden.
Lavets indsats over for fuskere var som
sagt stor. Det var en af de ting, der optog
størstedelen af dets tid og energi. Men
én ting, som bartskærerlavet ikke kunne
beskytte sig mod, uanset hvor meget tid
og energi man ofrede på sagen, var frem
skridtet. De mange og lange konflikter
handlede tilsyneladende altid om økono
mi, men reelt var det et udtryk for, at la
vet var bange for at miste sin næringsvej
og autoritet.
På den ene side skulle bartskærerne
forsvare deres stilling over for fuskere og
privilegerede, som de havde gjort, lige så
længe lavet havde eksisteret. Men på den
ande side skulle de også stå fast over for
den nye ’’tunge” videnskab. Lavet led et
klart nederlag i disse år, men de svende,
der tidligere ville være fortsat som sven
de for amtsmestrene, fik nu muligheden
for at få en videnskabelig uddannelse og
blive ansat ved de nye hospitaler. Lavets
dominans var ovre, men menneskene i og
omkring lavet blev del af en ny verden.
Noter
1. E r ik K je rs g a a rd : K ø b en h a v n s H isto rie bd. 1:
B y e n og b o rg en H a v n , 1 9 8 0 , 2 5 2 -2 5 4 .
2. D e r e r ik k e fo rsk e t m e g e t i b a r ts k æ re r la v e t
ig e n n em tid e rn e . D e t m e st om fa tte n d e v æ rk
e r s k re v e t a f F re d e rik W u lff i 1 9 0 6 , og b e sk æ f
tig e r sig m ed b a r ts k æ re r la v e t fra d e ts spæ d e
1 4 1