143 / 188
Sofie Christine F rib ert
VEKA ANATOMIS. LUCDUNO-IUTO/A. CUM SCELETCS IT REM OIS
QS'X
1
ST EXTAWT DBUNEATK)
Fig. 6. Anatomiteateret
i Leiden, 1617.1
1600-tallet blev
anatomien dyrket
overalt i Europa og de
offentlige dissektioner
udgjorde en stor del
a f undervisningen. De
formede sig a f og til som
rene festforestillinger,
hvor man indbød byens
og universitetets spidser.
Det var ikke kun de
medicinske studerende,
som overværede
de anatomiske
forestillinger, også
teologistuderende deltog,
eftersom dissektionerne
gav et førstehånds
indblik i Guds
forunderlige skaberværk
(Illustration i Woudanus
von Swanenburg:
Icones, elogiæ et
vitae professorum
fordel. De mange forbud og forordninger
kunne ikke modvirke denne udvikling.
Det anatomiske Teater og Det medi
cinske Kollegium
Et tiltag der ikke lovede godt for bartskæ-
rerlavets fremtid var Simon Criigers op
rettelse af
Det anatomiske Teater
i 1736.33
Teateret havde til formål at uddanne ki
rurger til hæren og flåden, hvorved denne
næringsmulighed blev frataget bartskæ-
rerlavet.
Efter talrige diskussioner mellem bart-
skærerne og Simon Criiger om, hvordan
driften af teateret skulle finansieres,
blev Det medicinske Kollegium oprettet
i 1740. Det skulle fungere som en over
ordnet instans, og det blev foreslået, at
det bla. skulle bestå af det medicinske
fakultets professorer, generaldirektør Si
mon Criiger, bartskærerlavets oldermand
og to amtskirurger. I sidste ende kom det
dog nærmest til at bestå udelukkende af
medicinere.34
Criigers teater skulle eksaminere bart-
skærerne, og han skulle tillige uddanne
svendene teoretisk og praktisk. Det betød
at svendene fik en uddannelse med et aka
demisk præg, og det ændrede med tiden
bartskærernes status. De var ikke længe
re ’’blot”håndværkere, men videnskabeligt
uddannede kirurger. Den eneste forskel
på en amtskirurg og en kirurg var nu, at
amtskirurgen var medlem af et lav.35
Truslen mod lavet
I perioden mellem 1506 og 1745 udvik
lede det danske samfund sig meget. Man
1 4 0