139 / 188
Sofie Christine F rib ert
Man måtte ikke længere holde møder
uden Magistratens tilladelse. Bartskæ-
rerlavet søgte imidlertid dispensation fra
denne bestemmelse, og fik den!14De måt
te således samles to gange om året i older-
mandens hus for at forhandle svende- og
lærlingeforhold uden at søge tilladelse.15
Disse møder kaldtes Vorlage, og blev
holdt 14 dage før påske og 14 dage før
Mikkelsdag (29. september). Reelt blev
der dog holdt langt flere møder: Der var
f.eks. kvartalsmøderne, hvor olderman
den aflagde regnskab og der var møder,
som blev holdt når en mester klagede
over andre - og det kunne ske med få da
ges mellemrum!16
Vokseværk
I 1684 blev artiklerne påny fornyet ’’ef
tersom denne voris Kongelige Residentz-
Stad Kiøbenhafn ved Guds særdelis Vel
signelse paa nogen Tid med Indbyggere,
imod fremfarne Tider, mercheligen hafver
tiltaget”. Byen voksede altså, og der måt
te flere bartskærere til. De fornyede lavs
artikler bød på flere ændringer: Antallet
af amtsmestre steg fra 12 til 21, idet man
havde erfaret, at der ikke var tilstræk
keligt med bartskærere i krigs- og syg
domstider. Mest bemærkelsesværdigt var
det dog, at kravene til mestrenes sociale
status (ægtefødsel og ærlige forældre) og
kravet ommesterstykke faldt bort. Nu be
roede optagelsen udelukkende på om ved
kommende bestod den eksamination, der
blev forestået af det medicinske fakultet
og de ældste mestre. Til gengæld blev op
tagelsen vanskeliggjort eftersom indtræ
delsesgebyret blev flerdoblet.
Reglerne for eksamination blev skær
pet og det københavnske barberamts
autoritet blev umiskendelig, idet provin
sens svende nu skulle eksamineres i ho
vedstaden. Dette forhold understregedes
yderligere, da det i 1689 bestemtes at
provinsmestre, som antog lærlinge, skulle
angive disses navn og alder til den køben
havnske oldermand.
Når læretiden var udstået skulle dren
gen til svendeprøve i hovedstaden, og
hvis han bestod denne fik han et lære
bevis. Var han derimod ikke dygtig nok,
skulle han stå i lære i endnu
V
2
-IV
2
år hos
en mester i København.17De københavn
ske bartskærermestres faglige standard
har nok været væsentligt højere end pro
vinsmestrenes.
Dernæst blev reglerne om fuskeri gjort
simplere og mere konsekvente. Nu måtte
fuskere, det være sig stensnidere, bart-
skærersvende, feltskærere eller andre,
ganske enkelt ikke udøve nogen form for
arbejde, der hørte bartskærerkunsten til,
hvad enten det var barbering, forbinding,
åreladning eller sårheling. Bøden for at
forbryde sig mod lavets rettigheder blev
sat til 12 Rdlr.
Kun baderne og kvaksalverne blev om
talt særskilt. Det blev indskærpet for ba
derne, at de kun måtte udøve deres hånd
værk i egen forretning, og at de udeluk
kende måtte bade og kopsætte. Hvis de
forbrød sig mod reglerne var bøden 10
Rdlr., altså to Rdlr. mindre end for an
dre fuskere. Reglerne for kvaksalvere var
derimod uændrede, på nær bestemmelsen
om straffen. Der skulle ikke længere be
tales en bøde på seks Rdlr., i stedet skulle
produkterne brændes på torvet til skue
for offentligheden.
Baderne
Da syfilis begyndte at brede sig i slutnin
gen af 1600-tallet, betød det en nedgang
for badernes forretning. Badstuerne var
ikke kønsopdelte, og dermed kunne smit
ten spredes hurtigt og uhindret.18 Det
resulterede i, at færre end tidligere op-
1 3 6