134 / 188
Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5
Fig. 1. Det københavn
ske Bartskærerlavs segl
fra 1516 (Gengivet efter
Frederik Wulff: Barber-
væsenet i Danmark 1506-
1906, Kbh. 1906).
de lavets ledelse eller bestyrelse. Antallet
af medlemmer - mestre - varierede alt ef
ter, hvor stor en efterspørgsel der var på
det enkelte håndværk.
Lavenes forbilleder var de religiøse og
faglige sammenslutninger, gilderne. Med
Reformationen blev gildernes religiøse
fællesskab og eksistensgrundlag fjernet,
hvorved det specifikke fag i stedet blev
omdrejningspunktet, og de nye fagligt ori
enterede lav opstod. De fik udstedt kon
gelige privilegier, kaldet lavsartikler, som
de skulle indordne sig under.
For at undgå indbyrdes konkurrence og
opretholde et vist eksistensgrundlag for
alle mestre, efterstræbte lavene en ind
byrdes ligestilling mellem sine medlem
mer. Det medførte imidlertid, at fagets
udvikling blev hæmmet, idet det betrag
tedes som odiøst at ville gøre sig ’’bedre
end de andre”. En vis statisk inerti var
dermed indbygget i lavssystemet. Det
passede ikke den enevældige kongemagt,
som langt hellere (i hvert fald principielt)
så et system, hvor næringsfriheden var
fremherskende. Adskillige gange blev det
uden held forsøgt at opløse lavsvæsenet.
Det måtte bl.a. Christian 4. sande, da han
i 1613 forsøgte at ophæve hele lavsinsti
tutionen. På trods heraf vedblev lavene
at eksistere, og blot otte år senere måtte
kongen modvilligt acceptere lavenes eksi
stens. Først i 1857, da loven om nærings
frihed blev vedtaget, forsvandt lavenes
privilegier.
1 3 1