Sofie Christine F rib ert
Fig. 3. Amputa
tion aftä (Illus
tration i Lorenz
Heister: Chirur
gie, Nürnberg
1719).
vet. For at blive mester skulle den udlær
te svend bla. bevise, at han var født af
ægteviede og ærlige forældre (dvs. folk,
som ikke havde mistet deres ære), og han
skulle gifte sig med en ’’ærlig og uberyg
tet”kvinde. Et andet adgangskrav var, at
ansøgeren tog borgerskab i København.
Det er altså tydeligt, at social status var
et vigtigt element i lavets verden. Når
den pågældende var blevet optaget i la
vet og derved blevet amtsmester, havde
han eneret på at udøve sit håndværk i
sit eget amt, dvs. sit eget område. Og han
skulle ligesom de øvrige mestre følge reg
lerne i lavsartiklerne.
For at give et indtryk af, hvordan lavet
var organiseret, skal nogle af artiklerne
kort nævnes: Mestrene skulle møde når
oldermanden tilsagde dem, og de skulle
rette sig efter hans befalinger. Dette kan
virke banalt, men man brugte artikler
som disse til at opbygge et fællesskab og
en fælles identitet. Der var også bestem
melser om, at de ikke måtte bagtale hin
anden, og at de ikke ’’hemmeligt [måtte]
lokke eller fæste”, dvs. ansætte, en anden
mesters svend eller læredreng. Overtræ
delser medførte bødestraf. Pengene blev
delt i tre lige store dele og fordeltes mel
lem kongen, byen og lavets egen kasse.
Andre artikler afslører delvis forhol
det mellem kongen (styret) og lavet. Sa
ger mellem mestrene, hvor det ’’gielder
paa Ære og Lempe eller der skeer Blod-
viide” (blodsudgydelser), skulle dømmes
af den rette øvrighed, det være sig borg
mesteren, rådet eller fogeden. I tilfælde
af, at en bartskærer havde behandlet
1 3 4