Fig. 5. Criiger anatomiske teater
var ikke det første a f sin slags her i
landet. Da tyskeren Simon Paulli i
1639 blev hentet til Danmark som
universitetsprofessor i anatomi,
kirurgi og botanik, oprettede han i
1644 et ’’anatomisk teater”på Frue
Plads. I dette ’’Domus anatomica”
udførte han året efter den første
offentlige anatomi i Danmark, og
ligesom i udlandet var der offent
lig adgang til dissektionen. Ef
ter Christian 4.s død i 1648 trak
Paulli sig tilbage og helligede sig
botanikken, og han efterfulgtes a f
Thomas Bartholin, der senere kom
til at spille en meget betydelig rolle
for den danske lægevidenskab (Il
lustration fra Thomas Bartholin:
Cista Medica. Hafniae, Typis Mat-
thiæ Godicchenii. Impensis Petri
Hauboldi Bibi., 1662).
Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5
Indpas” bestemt,31 at uberettigede perso
ner ikke måtte tage nogen i kur. Gjorde
de alligevel dette, skulle de straffes, før
ste gang med en bøde på otte Rdlr., anden
gang med 16, og tredje gang med 50 Rdlr.
eller et halvt års tvangsarbejde i Kastel
let.32
Ikke alene udgjorde baderne, fuskerne
og feltskærerne en stadig voksende trus
sel, men også de universitetsuddannede
medicinere gjorde nu indhug i bartskæ-
rernes levebrød. Netop i disse år gjorde
lægevidenskaben store fremskridt, der
bestemt ikke var til bartskærerlavets
1 3 9