141 / 188
Sofie Christine F rib ert
for deres profession. Men i stedet har me
dicinerne muligvis foretaget en nøgtern
overvejelse og har foretrukket at over
lade den indviklede kirurgi til de bedre
uddannede bartskærere.20 I erklæringen
advarede kommissionen dog såvel bart
skærere som badere om ikke at ’’overgå
deres grænser... [ved at behandle patien
ter] ...indvortes”. 21
Pestmestre
Bartskærerne arbejdede ikke kun for
kongen i forbindelse med søkrig; de blev
f.eks. også brugt som pestmestre ved pe
studbruddene, og ved pestudbruddet i
1711 udpegede kongen en del bartskæ
rere til overordnede pestmestre. I årene
før 1711, mens pesten hærgede i andre
dele af Europa, blev der ved Københavns
Universitet holdt forelæsninger om pe
sten og pestlignende sygdomme flere gan
ge dagligt. De medicinstuderende samt
bartskærerlavets mestre og svende blev
indkaldt til forelæsningerne for at styrke
deres viden på dette felt og for at forbere
de dem på pestens mulige komme. Da så
pesten endelig kom, forlod et stort antal
medicinere imidlertid byen og efterlod sig
kun forskrifter for behandling af pesten.
Tilbage blev bartskærerne, og det er van
skeligt at forestille sig, at de har kastet
sig ivrigt ud i opgaven. Der findes da også
eksempler på, at nogle af dem skulle tru
es med bøder for at skride til handling.221
sidste ende havde de dog forpligtet sig til
at være pestmestre, og der var derfor in
gen vej udenom.23
Bartskærerlavets tjenester for kon
gen endte dog ikke her. Når der ikke var
sygdomsepidemier eller søkrig, var lavet
kongen behjælpelig med at holde øje med
enkeltpersoner, der af kongen havde mod
taget privilegier, som tillod dem at udøve
kirurgi.24 I en indførsel i lavets proto
kol 24. januar 1731 fremgår det, at lavet
på Magistratens foranledning var blevet
bedt om at udfærdige en liste over dem,
der havde modtaget sådanne privilegier.
Oldermanden benyttede lejligheden til dis
kret at nævne ni personer, der uberettiget
tog næringen fra lavet, heriblandt en ”øl-
skjænker”!25
Bartskærerlavet og fuskerne
Artiklerne fra 1684 blev uforandret kon
firmeret i 1702 og 1731.1 forbindelse med
1731-konfirmationen havde bartskærer
lavet dog anmodet om nogle ændringer,
men anmodningen blev overhørt.26 La
vet fremhævede f.eks., at fuskere i sti
gende grad gjorde indhug i deres næring,
og bartskærerne besluttede at berede sig
til kamp. Den 27. januar 1731 holdt lavet
møde for at diskutere, hvordan man skul
le gribe sagen an.
Man forfattede en memorial, som blev
indgivet til Magistraten 30. januar 1731.27
Heri fortalte man hvem, der gjorde indpas
i deres næring, men bartskærerne forsøg
te også selv at gøre noget ved sagen. På
det første ’’vorlage” 27. marts 1730 får vi
at vide, at bartskæreren Herman Bau-
mann har ’’jagtet” fuskere.28 Det samme
hører vi om året efter, da det er Hr. Chri
stian, der har været på ’’jagt”,29 og jagten
på fuskere blev gentaget flere gange i de
følgende år.
Selvom der i 1731 ikke blev indført
yderligere skærpelser af reglerne vedr.
fuskere, var kongen opmærksom på pro
blemet, og der blev udstedt adskillige en
keltstående forbud mod deres aktiviteter.
F.eks. blev der udstedt en forordning 10.
marts 1725, der forbød feltskærerne at
udøve kirurgi og ordinere medicin i det
civile samfund.30 Derudover blev det ved
en forordning 4. november 1735 om ”dem
som gøre Bartskæreramtet i Kjøbenhavn
1 3 8