Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5
fortsatte eksistens og indflydelse. Eksem
pler på bartskærernes deltagelse i søkrig
kendes tilbage fra 1530’erne.4
En anden gruppe fuskere var baderne,
hvis kongelige privilegier gav dem ret til
at holde badstue, og i nogle tilfælde også
til at barbere og udøve kirurgi. Sidst
nævnte var dog kun tilladt, hvis det skete
i deres egen badstue. Badernes privilegier
var med få undtagelser personlige, dvs. at
de ikke havde ret til at holde svende og
drenge, og at privilegierne ved bademe
sterens død ikke kunne overtages af de
efterladte.
Kvaksalverne var ufaglærte personer,
som hævdede at kunne kurere næsten
hvad som helst med deres salver og pla
stre. De udøvede ikke kirurgi, men deres
virksomhed var ikke desto mindre til stor
gene for bartskærerlavet, som havde ret
og pligt til at undersøge kvaksalvernes
varer før de måtte sælges.5 Hertil kom
en gruppe af kongeligt priviligerede bart-
skærere, som havde fået lov til at stå uden
for lavet. Bartskærerlavet skulle dog ek
saminere dem, hvilket fik til følge at lavet
alligevel havde en vis kontrol med dem.6
Disse konkurrenter havde lavet dog
mulighed for at holde i ave, så længe de
res privilegier bestod. Værre var det, da
medicinerne begyndte at hævde deres
stilling og autoritet. Fra midten af 1700-
tallet begyndte medicinerne med deres
videnskabelige uddannelse at trænge
ind på bartskærernes virkefelt og med
de egentlige hospitalers (i den moderne
betydning af ordet) fremkomst blev bart-
skærerne i sidste ende udkonkurreret af
medicinerne eller, rettere sagt, de blev op
slugt af den videnskabelige verden. Lavet
havde reelt ikke en chance for at oprethol
de sin position i et fag, der mere og mere
prægedes af videnskabeligt uddannede
folk, som med en langt mere kvalificeret
viden stod klar til at overtage bartskæ
rernes arbejde.
Selve bartskærerfaget var et hånd
værk på linie med f.eks. skomager-, sme
de og hjulmagerfaget. Man startede som
læredreng i minimum tre år, hvorefter
man tidligst i en alder af 20 skulle bestå
en svendeprøve for at få lov til at gå på
valsen. For at blive mester skulle man
bestå en kirurgisk prøve, men herefter
var læretiden slut og uddannelsen gik i
stå. Sammenlignet med de universitets
uddannede kirurger var bartskærerne
håndværkere, mens de første var akade
mikere, med de forskelle i kundskaber,
det indebar.
Bartskærerlavets oprettelse
I 1718 gennemgik man i bartskærerlavet
alle de dokumenter og privilegier, som be
fandt sig i lavets lade og da fandt man
bl.a. en skrå (en samling lavsartikler)
udstedt af Kong Hans 2. feb. 1506.7 Så i
hvert fald fra dette tidspunkt eksisterede
der et kongeligt privilegeret bartskærer
lav. Skråens eksistens bekræftes endvide
re af en indførsel fra 1729 i den bevarede
lavsprotokol, dog fremgår det ikke her,
hvor gammel skråen var eller hvad den
indeholdt.8
Medicinhistorikerne J. D. Herholdt og
F. V. Mansa har hævdet, at der tidligere
har eksisteret en konfirmation af denne
skrå fra 15. april 1515 hvori det oplystes,
at der højst måtte være seks bartskærer-
mestre i København. Hverken denne kon
firmation eller datoen for lavets opret
telse kan imidlertid bekræftes fra anden
side. Artiklerne blev fornyede og stadfæ
stet af Frederik 2. 21. august 1577 og det
bekræfter i hvert fald at lavet eksisterede
før 1577.
I 1577 ved vi, at der var 10 bartskæ-
rermestre i København.9Dette fremgår af
de bevarede artikler fra samme år, hvori
man kan læse om adgangskravene til la
1 3 3