131 / 188
R o lf D ahl
ikke bare byens borgere tog dem til sig,
også hoffets ganer besnæredes, og det i
sådan grad, at Christian 8. og dronning
Caroline Amalie end ikke kunne undvære
de to daglige leverancer under deres som
merophold på Sorgenfri Slot.
Første år stod Albeck selv for trans
porten, der blev besørget af en kusk og
to heste, hvilket dog var så bekosteligt,
at han knap nok tjente på forretningen.
Senere overvejede hoffet at sende varer
ne med omnibussen til Lyngby, men det
satte bagermesteren sig imod, fordi han
da ’’ikke kunde sikkre Brødet den omhyg
gelige Pleie under Transporten, der er saa
nødvendig for at det skal vedligeholde sin
Qualitet og sit propre Udseende”. Proble
met løstes imidlertid ved, at en staldkarl
blev sendt til byen til fods efter bagerva
rerne, der så bragtes ud i aflåste kurve.
For at imødekomme den enorme ef
terspørgsel var det i 1845 nødvendigt at
ansætte 10 svende, og året efter moderni
seredes butikken på Kultorvet, hvor ka
gerne fra nu af solgtes, mens hestestalden
på Købmagergade omdannedes til nyt,
mondænt brødudsalg med gipset og malet
loft, panelede vægge med forgyldte lister,
fajanceovn, reoler og disk med rækværk.
Sammen med bagermester A. E. Bruun
introducerede Albeck i 1847 byens første
dampbageovn, og i de følgende år kom fol
keholdet op på 14 svende, fire karle, lige
så mange læredrenge og fem butiksjom
fruer.
Niels Christian Albeck døde i 1878 på
Frederiksberg af en hjernesvulst 63 år
gammel. Forinden havde sønnen Valde
mar Albeck45 i flere år forpagtet bageriet
på Købmagergade og den store filial på
Østergade, men han trak sig allerede i
1881 tilbage, og overlod ejendommen og
bageriet til firmaet ’’Valdemar Albecks Ef
terfølger” alias stettineren Albert Ludwig
August Engel,46 der i 1850 som 19-årig
var kommet her til byen, hvor han en tid
havde arbejdet som svend for Albeck se
nior. Siden 1860 havde han ernæret sig
som selvstændig mester.
Det 20. århundrede
I 1896 solgte bagermester Engel stedet til
Johannes Holst.47Han var født i Randers
i 1863, og i 1894 havde han taget borger
skab som grosserer. Nu omgjordes bevil
lingen til at gælde bagning, og med sin
kone Johanne, der havde en bibeskæfti
gelse som kasketmagerske, indtog han
lejligheden over butikken i Købmager
gade, hvor bagermester Engel tidligere
havde boet. I 1905 købte Johannes Holst
hjørneejendommen Købmagergade 69/
Kultorvet 1, og ved samme lejlighed er
hvervede han tillige Peder Hvidtfeldts-
stræde 14. Året efter blev alle bygninger
med undtagelse af forhuset i sidstnævnte
gade jævnet med jorden, og i 1907 stod
arkitekt Christian Hansens konstruktion
klar til at tages i brug.
Bestyrelsen af bageriet overlod Holst i
1910 til Theodor Jørgensen,48 der var født
i 1881 på Kolindegnen og havde stået i
lære i Århus. Han afløstes i 1916 af Chri
stian Nielsen, der i sin tur efterfulgtes af
Amandus Kieler i 1921. Kieler var født i
1893 i Rudkøbing, hvor han også havde
stået i lære. Hertil kom han fra Hobro,
hvor han havde drevet et bageri siden
1917.
Foråret 1923 blev bedriften overtaget
af bagermester S. A. Sørensen. Efter hans
død videreførtes den fra 1931 af Victor
Magling, der var født i Herlev i 1888, og
som i 1923 havde etableret sig på Amager
Boulevard. I 1938 overgik forretningen til
fabrikant/direktør Joseph Aamund (1886-
1967), forfatteren Jane Aamunds far. Han
stod for driften de følgende 20 år.
Siden 1966 har Wienerbageriet været
fusioneret med Trianon, hvilket dog ikke
128