126 / 188
stod mesterprøven. Fra 1772 havde han sit
bageri i Frederiksborggade nr 23, hvor det
indtil for få år siden lå.
Også i lavet gjorde monsieur Busch sig
gældende, først som bisidder, og i årene
1745-47 som oldermand. Familien boede
i den prægtige hjørnelejlighed på salseta
gen, hvor møblementet bestod af et ege
chatol med skab, et tresur med fire døre,
en indlagt dragkiste, et glasskab med to
døre, et indlagt bord med to gueridoner,
et stort spejl i forgyldt ramme, seks ryslæ
dersstole, to skilderier, 12 kobberstik og
meget andet.
I 1752 købte bager Busch naboejendom
men ved Kultorvet.33Men heller ikke denne
handel fikhan den forventede glæde af, idet
han døde kun tre måneder efter at skødet
var underskrevet, og han bisattes fra Frue
Kirke den 25. november 1752. Han efterlod
sig en formue på over 8000 rigsdaler, der
gjorde det muligt for enken at blive boende
i sin kære lejlighed, hvor hun døde i 1764 i
en alder af 81 år. Året efter sin mands død
havde hun frasolgt bageriet i det nuværen
de Købmagergade 67 og Kultorvet 3.34
Gode og dårlige tider
Køberen var Wilhelm Benthien, og for de
8150 rigsdaler han havde givet, havde
han ikke fået så lidt endda.35 Med i han
delen fulgte de fem sydligste fag af fløjen
ud mod Købmagergade med køreporten og
halvparten af kvisten. Ud mod gården var
der en svalegang, der gav adgang til anden
etage. Til venstre i gården var der et langt
halvtags sidehus to loft højt, og for enden
lå bageriet med muret bagerovn og drøj-
ovn samt sydekedel og kultønde af kobber.
Bygningen ud mod Kultorvet indeholdt to
små lejligheder på hver etage med stue, so
vekammer og køkken. Også kælderen var
beboet.
Jürgen Wilhelm Benthien var født i
W ienerbageriet - byens æ ldste bageri
Fig. 5. 1) Situationsplan efter at Didericha Dys-
seldorph havde overdraget det meste a f sin ejen
dom til Wilhelm Benthien (Geddes generale op
måling). 2) Efter en partiel brand 30. marts 1780
var der blevet bygget et nyt forhus mod Købma
gergade i tre etager med gebrokkent tag, og ved
samme lejlighed var bagbebyggelsen blevet ud
videt og forhøjet (Rekonstruktion i KSA). 3) S i
tuationsplan 1889 (Berggrens Karréplaner). 4)
Johannes Holsts nybygning 1907.
1 2 3