129 / 188
R o lf D ahl
slunken efter den store brand i 1795, og der
var ikke penge til at yde interessenterne
fuld erstatning. For Johan Bentziens ved
kommende kom regnskabet derfor til at se
ud som følger:
Assurancesum
10 pct. afslag
Rudera
Tilbage
10 pct. afslag
Erstatning
12600 Rdlr.
1260 Rdlr.
500 Rdlr.
10840 Rdlr.
1084 Rdlr.
9756 Rdlr.
som skulle udbetales i rater de følgende
år.40 Bentzien følte sig dog så økonomisk
velfunderet, at han straks påbegyndte
genopførelsen af det nedbrændte, og i ja
nuar 1808 var bagbygningerne under tag.
I 1810 var også det nye forhus ud mod
Kultorvet klar til ibrugtagelse. Facaden
havde kordongesims over første etage og
under taget en massiv gesims. I stueeta
gen var bageriudsalget i tre fag med op
gang fra køreporten udstyret med en disk
med 12 skuffer, en reol, en pyramideovn
i marmoreret niche, gipsloft og panelede
vægge med malede friser og lister.
Bagermester Bentzien og frue fik tre
sønner, der alle tog teologisk embedsek
samen, men det blev ikke på prædike
stolen, at familien kom til at sætte sig
varige spor. Den yngste af sønnerne, Ju
lius August, gik sine egne veje, og efter
en grundig uddannelse både herhjemme
og i udlandet tiltrådte han stillingen som
gartner for Haveselskabet på Frederiks
berg. Her udfoldede han en livlig aktivi
tet, både som praktisk gartner og som
forfatter af tidsskrifter og bøger, der fik
skelsættende betydning. Bentzien stod
bl.a. for udformningen af Landbohøjsko
lens have, Forstbotanisk Have i Charlot-
tenlund og Tivoli.
I det nyopførte bageri havde bager
mester Bentzien kun arbejde til tre-fire
svende, og Brandforsikringens finurlige
regnemåde førte til, at han i 1812 måtte
nøjes med at opføre en kombineret stald
og lagerbygning ud mod Købmagergade.
Selv om han nød anerkendelse i bager
kredse som en duelig håndværker - fra
1816 til 1818 var han lavets oldermand -
måtte han kæmpe en ulige kamp mod de
faldende konjunkturer, der satte ind ef
ter Napoleonskrigenes afslutning. I 1820
var han så tæt på bankerot, som nogen
bagermester kan komme, og med årene
måtte svendeholdet indskrænkes til sølle
to. Den 13. april 1829 døde han (innere
Schwäche), og allerede en måned senere
havde enken besluttet sig for at sælge sit
barndomshj em.41
Køberen var den forhenværende bræn
devinsbrænder Jens Nyegaard, hvis nevø
Niels Christian Nyegaard bageriet var til
tænkt.42Den kun 24 år gamle bagersvend
fik den 3. juli 1829 kongelig myndigheds
bevilling, den 14. september modtog han
borgerskab og ved årsskiftet overtog han
officielt bageriet, der indtil da havde væ
ret drevet i enkemadam Bentziens navn.
Men den urolige unge mand blev ikke
længe på Købmagergade, allerede i 1833
henlagde han sine aktiviteter til Nørrebro
og senere til Ringsted som toldkontrollør,
så tanten, Kirstine Nyegaard, der i mel
lemtiden var blevet enke, måtte se sig om
efter en ny forpagter.
Hun valgte den 43 år gamle pomme-
raner Johan Friderich Christian Stuth,43
der fire år tidligere havde fået sit me
sterstykke approberet her i byen og siden
havde drevet bageri på Christianshavn. I
sine år på Købmagergade beskæftigede
han tre-fire svende, men flyttede i 1840 til
Adelgade, hvor han døde fem år senere.
Kongelig anerkendelse
I mellemtiden havde enkemadam Nye
gaard solgt ejendommen til Niels Christi
1 2 6