133 / 188
Københavns bartskærerlav 1506-1745
- med særligt fokus på bartskærernes forhold til fuskere og
medicinere.
Sofie Christine Fribert
I artiklen undersøges ”Det Kjøbenhavnske Bartskærerlavs” virkefelt i en pe
riode, som for lavets vedkommende blev præget af store omvæltninger. Det
undersøges, hvordan lavet påvirkedes af andre faggruppers indtrængen i deres
metier. I første omgang af de såkaldte fuskere, dvs. uberettigede udøvere af sam
me fag, men senere også afmedicinere, som i takt med den nye naturvidenskabs
store fremskridt udelukkede bartskærerlavet fra kirurgiens verden.
Sofie Christine Fribert, f. 1980, BA. i historie og Film- og medievidenskab og
stud.mag. ved Saxo-instituttet, afd. f. historie, Københavns Universitet.
Frem til Reformationen i 1536 havde Hel
ligåndsklostret i København ydet omsorg
og pleje til byens mange fattige, men med
den katolske kirkes exit kom klosteret
under kongelig styre. Det fungerede mere
som et plejehjem end et sygehus, idet be
handlingsmulighederne var ringe, og de
højest uddannede, universitetets medi
cinske professorer, sjældent nedlod sig
til den praktiske behandling af patien
ter. Oftest holdt de sig til diagnosticering,
mens patienternes videre skæbne blev
lagt i hænderne på andre, f.eks. én af de
seks bartskærermestre, der fandtes i Kø
benhavn på denne tid.
Ved siden af deres beskæftigelse med
almindeligt barberhåndværk, udøvede
bartskærerne også simple former for ki
rurgi. De skarpe instrumenter, som brug
tes til barbering, kunne nemlig også bru
ges til meget andet, f.eks. til åreladning.
Åreladning var en populær, men ikke sær
lig effektiv, behandling, som var meget al
mindelig.1 Derudover indgik sårheling,
forbinding og kopsætning, samt fremstil
lingen af sårudtrækkende, rensende og
blodstillende plastre og salver, som en del
af barberhåndværket.
Frem til 1700-tallet var den primitive
form for kirurgi, som bartskærerne udøve
de, næsten enerådende, men fra da af be
gyndte de universitetsuddannede medici
nere at trænge ind på deres område. Den
almindelige lavsstruktur beskyttede dog
bartskærerne fra at blive fuldstændigt
udkonkurrerede, men hvor længe kunne
det vare ved?2
Lavsvæsenet
Et lav er en sammenslutning af håndvær
kere, der varetager medlemmernes fagli
ge, økonomiske og sociale interesser. Kø
benhavn havde mange lav, mens kun de
store fag kunne mønstre faglærte nok til
også at danne lav i provinsens købstæder.3
Alle lav anførtes af en oldermand, der af
og til beklædte embedet til sin død, og et
vist antal bisiddere. Tilsammen udgjorde
1 3 0