135 / 188
Sofie Christine F rib ert
Fig. 2. Bartskærerlavets lade fra 1638. Dvs. det skrin, hvori lavet opbevarede sine dokumenter og proto
koller. Ved hver lavssamling blev laden hentet frem og åbnet. Først da var mødet officielt begyndt (Foto:
Louis Husballe; Københavns Bymuseum).
Københavns bartskærerlav
Foruden at begrænse og kontrollere op
tagelsen i lavet, var Københavns bart
skærerlav med til at holde orden inden
for egne rækker. I visse tilfælde havde
lavet endda en vis indflydelse udadtil.
Det gjaldt f.eks. når ’’fuskere” gik dem i
næringen. De kongeligt privilegerede ar
tikler gav lavet ret til at uddele bøder til
de fuskere, som brød deres privilegier. I
hele perioden trængte flere forskellige
faggrupper ind på lavets næringsfelt (fu
skerne tilhørte forskellige grupper), og
set med lavets øjne var nogle mere be
sværlige end andre.
1 3 2
De værste var feltskærerne. Som nav
net antyder havde de en lignende uddan
nelse, og ret til at udføre næsten det sam
me arbejde som bartskærerne. Forskellen
var blot, at feltskærernes privilegier kun
gjaldt i hæren. Dette forhindrede dem dog
ikke i at tage næringen fra bartskærerne
i det civile liv.
I modsætning til hæren havde flåden
ikke egne bartskærere. I krigstid skulle
bartskærerne derfor stille svende og in
strumenter til rådighed for flåden, og
kongen var således afhængig af bartskæ-
rernes indsats i søkrig. Det var bl.a dette,
som var med til at sikre bartskærernes