Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5
Fig. 4. Det lykkedes i
1736 kirurgen Simon
Crüger (1687-1760) at
få oprettet et anato
misk akademi, der var
uafhængigt a f univer
sitetet. Dets officielle
navn var Theatrum
anatomico-chirurgi-
cum (det anatomisk-ki-
rurgiske teater), og det
lå på Købmagergade,
tæt ved Amagertorv.
Han udnævntes sam
tidig til ”Directeur-Ge-
neral ved Chirurgien”.
En stilling han betjen
te frem til sin død.
søgte badstuerne af frygt for smitten, og
baderne måtte se sig om efter andre næ
ringsveje.
I 1691 ansøgte de tre badere Johan
Pfeiffer, Valentin Løve og Peder Engel om,
at der for fremtiden kun måtte være tre
badere i København, og dette blev dem
bevilget. I 1699 søgte baderne imidlertid
om en udvidelse af deres rettigheder. Hvis
det ansøgte blev dem tilladt ville det be
tyde, at de gjorde indpas i bartskærernes
næring.
Bartskærerne var imidlertid kommet
baderne i forkøbet, for tidligere samme år
havde de bedt om at blive hørt før hader
nes eller andres ansøgninger om udvidel
ser blev godkendt. Den efterfølgende strid
om rettigheder, som varede i knap tre år,
endte med, at en kommission erklærede
sin støtte til fordel for bartskærerne.19
Det var en klar sejr for bartskærerne.
Baderne havde formentlig regnet med
medicinernes opbakning, da bartskærer
nes behandlinger var den største trussel
1 3 7