138 / 188
Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5
skader efter et slagsmål i byen, var han
forpligtet til at melde det til byfogeden
eller kæmneren.10 Artiklerne blev tyde
ligvis til på kongens foranledning, men
lavets accept af artiklerne har nok givet
dem større indflydelse på de øvrige reg
ler, som kongen ingen interesse havde i
at blande sig i.
Lavsartiklerne indeholder bestemmel
ser om selv de mindste ting. Bartskærer-
lavet var stadig forholdsvist nyt, og de
mange små bestemmelser skulle derfor
hjælpe med at opbygge et fælles norm
sæt, således at der kunne skabes en fæl
les identitet og følelse af sammenhold.
Fuskere
Nogle af de regler der omhandler spe
cifikke trusler mod lavet, er formentlig
blevet til efter lavets ønske. I 1577 har
lavet set sig truet fra to sider og artik
lerne, der omhandler disse trusler, be
tragtede lavet som nødvendige for at op
retholde dets eksistens. Især følte man
sig truet af stensniderne (uddannede
personer, der kunne fjerne galdesten,
urinsten, nyresten, blæresten, mm.) og
kvaksalverne.
For stensnideren gjaldt det, at han
skulle eksamineres af en universitetsud
dannet mediciner før han måtte prakti
sere sin metier. I undladelse heraf måtte
bartskærerlavet tildele ham en bøde på
12 daler, i øvrigt den samme bøde som
blev tildelt, hvis nogen uden for lavet for
bandt eller helede sår eller skader. Hvis
kvaksalverne trængte ind på bartskæ-
rernes næring kunne de tildeles en bøde
på seks daler. Alene bødernes størrelser
fortæller os noget om, hvem bartskærer
lavet følte sig mest trængt af. Kvaksal
verne udgjorde mao. ikke lige så stor en
trussel, som stensniderne.
Ændringer
Artiklerne fra 1577 var retningsgivende
frem til 1668, hvor de med enkelte æn
dringer blev fornyet af Frederik 3. Bla.
blev antallet af amtsmestre forøget til 12,
idet de to privilegerede mestre på Chri
stianshavn blev optaget i lavet. Der var
altså ikke tale om en egentlig forøgelse.
Svende, der ønskede at overtage et ledigt
amt, skulle nu, udover at gøre mesterstyk
ke, tillige eksamineres af nogle professo
rer ved det medicinske fakultet og af la
vets ældste mestre. Eksaminationen ved
det medicinske fakultet var en klar skær
pelse af kravene til optagelse i lavet, og en
vigtig tilkendegivelse af medicinernes be
gyndende autoritet. Samtidig beskyttede
lavsartiklerne bartskærernes territorium
ved at sætte en tidsgrænse på 8-14 dage
for, hvor længe kvaksalverne måtte sælge
deres godkendte varer i byen.
I 1669 bad kongen Statskollegiet om at
undersøge, hvordan lavsartiklerne kunne
indrettes, så de stemte bedre overens med
arveregeringens og enevældens ideologi,
men på dette tidspunkt var bartskærer
nes artikler de facto konfirmerede. Lavet
anmodede efter tronskiftet i 1670 om en
stort set uforandret konfirmation af ar
tiklerne.11 Bartskærernes ønske om en
uforandret konfirmation af artiklerne ty
der på, at de ikke har følt sig truet fra nye
sider. Alligevel blev der dog tilføjet en be
stemmelse om baderne. Det fremhævedes,
at de udelukkende måtte bade og kopsæt
te, hvorimod de ikke måtte give sig i kast
med åreladning, at forbinde eller kurere,
ligesom de heller ikke måtte hænge bæk
kener eller bartskærerskilt ud.12 Bøden
herfor var dog kun på tre Rdlr.
I 1681 besluttede kongen at ændre hele
lavsvæsenet. Alle artikler blev ændret, på
nær de der allerede nød kongelig beskyt
telse, deriblandt bartskærernes.13 Men
én regel kom dog til at gælde for alle lav.
1 3 5