R o lf D ahl
årenes løb udlærte han seks læredrenge,
mens otte andre løb fra ham før deres
læretid var omme.30 I 1715 købte
bagermester Petersen naboejendommen
på Købmagergade.31 I hans ejertid foregik
der omfattende byggearbejder, og da han
sommeren 1728 solgte bagergården til
Aage Busch, bestod den af ikke mindre
end 23 fag bindingsværk til gaderne og 20
mod gården.32
Aage Busch var født i 1699 i Landskrona
som søn af bagermester Hans Busch, hos
hvem han havde stået i lære. 22 år gammel
giftede han sig med den nyligt afdøde bager
mester Peder Nielsen Timmermands enke
Bodel i Vestergade, og da han samtidig tog
borgerskab, var det nødvendigt at lægge tre
år til sin alder. Men heller ikke Aage Busch
fikden fornøjelse af sin erhvervelse, somhan
havde håbet, idet den halve by sombekendt
nedbrændte i oktober 1728.
Branden efterlod ikke sten på sten tilba
ge af bager Busch’ ejendom. Også gården i
Vestergade, som han tidligere havde solgt,
var nedbrændt til grunden, og de priorite
ter, han havde indestående i den, var til
liden nytte, da brandforsikring på den tid
var et så godt som ukendt begreb. Tag over
hovedet i den følgende vinter fik han med
sin anden kone Didericha Dysseldorph, to
børn, to karle og to piger hos bager Niels
Larsen i Pilestræde.
Det lykkedes monsieur Busch at over
tale sin kreditor Christian Jørgen Pe
tersen til at eftergive 1000 rigsdaler af
prioritetsgælden og at bekoste opførelsen
af ”et skikkelig baghus til hans nærings
fortsættelse”, og i 1730 byggede han et
sidehus og et baghus i to etager på hen
holdsvis otte og fem fag. To år senere var
det ligeledes to etager høje forhus med
sine ni fag med kvist over de tre til Køb
magergade og otte fag med to kviste hver
over to fag til det nyanlagte Kultorv kom
met under tag. Mod gade og torv viste
bygningerne sig i grundmur, resten var af
Fig. 4. Det senere 'Wienerbageri, som det tog sig
ud i 1838, da det endnu ”kun” var bagergård (III.
i ’’Bagergaarden ved Kultorvet”fra 1923).
bindingsværk.
I bageriet arbejdede i de følgende år
to svende og to drenge. Blandt de mange
svende, der i tidens løb stod deres mester
år her, var Thiel van Howen, der i 1750 be-
122