178 / 188
Anmeldelser
Id a H a u g s ted : Nye tider. H isto ricism e i
K øb enhavn , Nyt N o rd isk F o rla g A rno ld
Bu sck . 2 0 0 3 . 1 9 9 s. 2 4 9 kr.
Festivalen Golden Days in Copenhagen havde i
2002 fokus på det ’’moderne gennembrud” i årene
1870-1890. I den forbindelse blev der i Rundetårn
vist en udstilling med titlen ’’Storbydrømme”. Det
er der efterfølgende kommet en meget smuk bog ud
af, hvor de ikke mindre end 90 københavnske byg
ninger, der blev vist på udstillingen, er illustreret
og beskrevet.
Ligesom udstillingen, gengiver bogen ved hjælp
af farvelagte arkitekturtegninger, bygningsmodel
ler, kobbertryk og gamle fotografier den variation
af arkitektoniske former og stilarter, der i sidste del
af 1800-tallet kom til at præge byen. Bygningerne
blev opført i en tid, hvor København ekspanderede
voldsomt. Der blev ikke alene bygget flere boliger,
skoler, kirker og hospitaler i takt med den vældige
befolkningstilvækst. Men København ændrede sig
også fra at være 'en lille uhumsk by til at blive en
moderne storby med hvad der dertil hører af gas-
og vandværker, stormagasiner, underholdningseta
blissementer, banker osv.
Bogen indledes med et afsnit, hvor den tekniske
forvandling står i centrum. Her beskrives de to tek
niske vidundere, gasværket, som spredte ”det ægyp
tiske Mørke”, der havde ruget over byen, og vand
værket, der sikrede byens borgere rent og klart drik
kevand, så forskelligt fra det forurenede vand, der i
mange år havde ført sygdomme som tyfus og kolera
med sig. I bogens øvrige afsnit beskrives de bygnin
ger, der blev opført i byens forskellige kvarterer af
sluttende med nabokommunen Frederiksberg.
De smukke illustrationer af bygningerne følges
af en tekst, der hovedsagelig består af citater fra
samtidige kilder, såsom tidlige udgivelser af Trap
Danmark, Illustreret Tidende og større landsdæk
kende aviser, mens forfatteren selv står for korte
introducerende dele. Ikke mindst gennem de samti
dige journalister opnås, at der bliver tilsat liv i den
ellers noget tørre beskrivelse, som Trap Danmark
og forfatteren står for. Som eksempel ’’Fædrelan
dets” beskrivelse af lokummerne i Søetatens pige
skole, der var anbragt under en trappe ved siden af
hovedindgangen: ”Her er indrettet et Privet, med 8
Aabninger i Sædet, uden Skillerum, saa at Børnene
derved tvinges ind i en practisk Socialisme, der, m il
dest talt, er upassende”. Eller Dagbladets reportage
fra den dag i oktober 1857, hvor de nye gaslygter
blev tændt i de københavnske gader: ’’Store Skarer
fulgte opmærksomt Manden med Stigen for med
gabende Mund og stirrende Øjne at bivaane de inte
ressante Operationer, see ham aabne Lygten, dreie
Hanen, tænde den udstrømmende Gas og saa gaae
til næste Lygte for at gjentage disse Evolutioner”.
Man ser det for sig! Det er i disse citater, vi kan
finde samtidens holdninger til den nye tid og dens
arkitektoniske frembringelser.
Det fremgår af bogen, at 20 af de 90 bygninger
ikke længere eksisterer. Det er en nyttig
oplysning
for den, der kunne blive inspireret til at aflægge
bygningerne et besøg. Vi må glæde os over, at der
trods alt er bevaret mange af de gamle bygninger,
og at der tilmed er bevaret et så flot dokumenta
tionsmateriale, også af de bygninger, der er revet
ned.
Nyttig er også bogens personregister og over
sigtskortet, hvor de bygninger, der beskrives, er
’’plottet” ind. A lt i alt er ”Nye Tider”, der fungerer
bedst som opslagsbog, en tiltrængt brik til mosaik
ken om Københavns historie.
Nete Balslev Wingender
Je p p e Tønsberg (red .): “Soph ienho lm ”.
Lyngby-bogen 2 0 0 0 -0 1 . Udg. a f H istorisk
topografisk S elskab fo r Lyngby-Taarbæk
K omm un e. 1 7 6 s. 1 2 8 k r
Nordvest for København ved Bagsværd Sø ligger
det idylliske landsted Sophienholm, hvis historie
begyndte i 1763, da postvæsenets direktør, Theodor
Holm (senere adlet Holmskjold), fik fæstebrev på
jorden. Siden har Sophienholm bl.a tilhørt familien
Aller, inden det i 1963 blev overtaget af Lyngby-
Taarbæk Kommune, der anvender det til kulturelle
formål, først og fremmest kunstudstillinger. A f per
manente højdepunkter bør, udover den fantastiske
beliggenhed,
Cobraloftet
fremhæves. Loftet er ma
let af kunstnere fra den såkaldte COBRA-gruppe i
1949, og tæller 17 felter, der er bemalet af fremtræ
dende kunstnere som f.eks. Asger Jorn og Carl-Hen-
ning Pedersen. En kunsthistorisk skat, der i stalden
på Sophienholm har fået de rigtige rammer.
175