181 / 188
Anmeldelser
i Norge, og mens mystikken bredte sig på rådstuen
sendtes kortet fra Slotsholmen til Fredericia og t il
bage til det kongelige håndbibliotek, inden bystyret
i 1771 fik fingrene i det og hængte det op på Rådhu
set. Da var tanker om offentliggørelse lagt på hyl
den. Sådan kan det gå.
Kortet er skåret i 36 kvadratiske udsnit på hver
45 cm og leveres i en nydelig indpakning. Man får
god besked om baggrund og sammenhæng i en led
sagende pjece af rådhusbibliotekaren Bjørn Wester-
beek Dahl, der før har gjort det i landkort og byhi
storie. Udgivelsen af Christian Geddes kort er en
klassisk københavner-begivenhed, og Bergiafonden
skal have en stor tak for finansieringen.
Morten Petersen
F lem m in g Weye H a n s e n : ’’V illaen p å G am
m elho lm ” et h u s - og p e rs o n e rn e om k rin g
det. Udg. a f A rb e jd e rn e s A n d e ls Bo ligfo r
e n in g 2 0 0 2 , 1 2 8 s. 1 2 0 kr. (købes i villaen
p å G amm elho lm ).
Siden 1969 har Arbejdernes Andels Boligforenings
administration haft til huse i en villa på Gammel
holm. Står man på Knippelsbro og kigger mod nord
vest, ses ejendommen tydeligt ved havnefronten.
Arbejdernes Andels Boligforening har eksiste
ret siden 1912, dengang under navnet Arbejdernes
Boligforening. Baggrunden for oprettelsen var ”at
skabe gode, sunde Boligforhold for den store, ube
midlede Klasse”, og som det videre stod skrevet i
AABs programerklæring ’’gennem Andelstanken, at
paaføre den private Spekulation en Konkurrence”.
Det er ikke AABs historie, Flemming Weye Han
sen skriver om, men, som titlen fortæller, villaens
historie. Weye Hansen er tidligere direktør for AAB,
men i 2000 overgik han til en såkaldt seniorord
ning, der betød, at han fik mulighed for at skrive
bogen.
Flemming Weye Hansen begynder sin fortælling
i 1500-tallet, hvor øen Bremerholm blev omdannet
til flådens skibsværft - sandsynligvis ved hjælp af
skibsbyggere fra Bremen. Senere betød tabet af flå
den i 1807 og nye skibsbygningsmetoder, at værf
tet blev forældet til skibsbyggeri. Nyholm på den
anden side af havnen (nord for Dokøen og Holmen)
blev taget i brug i stedet, og for at undgå forvirring
om skibsværftets geografiske placering, opstod nav
net Gammelholm i daglig tale.
I løbet af 1800-tallet steg befolkningstallet kraf
tigt, og det blev nødvendigt at inddrage værftets
tidligere område til privat bebyggelse. Hvis bygher
rerne havde fulgt Københavns Kommunes hensigt,
var Gammelholm blevet omdannet til et eksklusivt
villakvarter mellem havnefronten og Kgs. Nytorv.
Men Rigsdagen satte strenge krav om udnyttelse af
arealet til boliger, hvilket resulterede i, at villaen i
Havnegade 29 blev den eneste på Gammelholm.
Det var arkitekten Johan Daniel Herholdt og de
korationsmaleren Georg Christian Hilker, som op
førte og udsmykkede villaen. Begge var inspireret
af italienske bygningsværker og antikke dekoratio
ner, og villaen er i dag fredet. Herholdt og H ilker er
også kendt for andre bygningsværker, bla. Univer
sitetsbiblioteket i Fiolstræde. Der findes i bogen en
række flotte fotos af villaen, biblioteket og andre re
levante ejendomme, taget af Flemming Lamberth.
Desværre blev Hilkers væg- og loftsbilleder senere
overmalet, og beklageligvis blev Nationalmuseets
Bevaringsafdelings projekt i 2002 om at genetab
lere Hilkers motiver lagt i mølposen.
Martin Levin købte grunden på Gammelholm i
1866. Det var et dyrt køb i forhold til andre grunde,
men Levin havde råd til det, da han hørte til blandt
de rigeste københavnske købmænd. I 1876 overtog
grosserer Heymann Israel Druckner og senere hans
søn villaen. Herefter blev husets ejer Lars Emil
Bruun, og, som Weye Hansen skriver, skulle Bruun
”gå så grueligt meget igennem”, før han flyttede ind
i 1900 (s. 77). Bruuns livsrejse fra handelslærling i
Holbæk til succesrig smøreksportør synes at have
fascineret Weye Hansen, da han dvæler længe ved
købmandens livsforløb. Lars Emil Bruun blev den
sidste privatperson, der boede i villaen. Hans firma
overtog senere huset, og herefter var det udeluk
kende erhvervsejendom. I 1922 flyttede De Danske
Spritfabrikker ind og det var denne virksomhed,
som solgte villaen til AAB i 1969.
Udgivelsen af ’’Villaen på Gammelholm” marke
rede AABs 90 års jubilæum i 2002. Søger læseren
en historie om AAB, har den tidligere regnskabs
chef Jørgen Larsen skrevet ”På vejen til bedre boli
ger” i anledning af 75 års-jubilæet i 1987.
I sin fortælling om villaen på Gammelholm kom
mer Weye Hansen omkring det københavnske han
delsliv og dele af byens arkitektur. Weye Hansen
har yderligere set nærmere på gravstederne, der
tilhører villaens forskellige ejere, og han ærgrer sig
over flere af gravstedernes misvedligeholdelse. Bo
gens kapitler krydres med små anekdoter om f.eks.
skoleskibet Georg Stage, det tidligere Palads-Tea
tret, og om hvorfor en snaps hedder en snaps.
Flemming Weye Hansen skriver selv, at bogen
’’intet [har] med den højere historiske videnskab at
gøre og prætenderer det ej heller, lige så lid t som
den vil gøre det ud for at være udtømmende om em
net. Den kan læses som en samling oplysninger om
’’Villaen på Gammelholm” og om de personer, der
har givet huset dets pulsslag” (s.9). Og det er også
sådan, bogen skal læses.
Pernille GrouleffPoulsen
178