Previous Page  181 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 181 / 188 Next Page
Page Background

Anmeldelser

i Norge, og mens mystikken bredte sig på rådstuen

sendtes kortet fra Slotsholmen til Fredericia og t il­

bage til det kongelige håndbibliotek, inden bystyret

i 1771 fik fingrene i det og hængte det op på Rådhu­

set. Da var tanker om offentliggørelse lagt på hyl­

den. Sådan kan det gå.

Kortet er skåret i 36 kvadratiske udsnit på hver

45 cm og leveres i en nydelig indpakning. Man får

god besked om baggrund og sammenhæng i en led­

sagende pjece af rådhusbibliotekaren Bjørn Wester-

beek Dahl, der før har gjort det i landkort og byhi­

storie. Udgivelsen af Christian Geddes kort er en

klassisk københavner-begivenhed, og Bergiafonden

skal have en stor tak for finansieringen.

Morten Petersen

F lem m in g Weye H a n s e n : ’’V illaen p å G am ­

m elho lm ” et h u s - og p e rs o n e rn e om k rin g

det. Udg. a f A rb e jd e rn e s A n d e ls Bo ligfo r­

e n in g 2 0 0 2 , 1 2 8 s. 1 2 0 kr. (købes i villaen

p å G amm elho lm ).

Siden 1969 har Arbejdernes Andels Boligforenings

administration haft til huse i en villa på Gammel­

holm. Står man på Knippelsbro og kigger mod nord­

vest, ses ejendommen tydeligt ved havnefronten.

Arbejdernes Andels Boligforening har eksiste­

ret siden 1912, dengang under navnet Arbejdernes

Boligforening. Baggrunden for oprettelsen var ”at

skabe gode, sunde Boligforhold for den store, ube­

midlede Klasse”, og som det videre stod skrevet i

AABs programerklæring ’’gennem Andelstanken, at

paaføre den private Spekulation en Konkurrence”.

Det er ikke AABs historie, Flemming Weye Han­

sen skriver om, men, som titlen fortæller, villaens

historie. Weye Hansen er tidligere direktør for AAB,

men i 2000 overgik han til en såkaldt seniorord­

ning, der betød, at han fik mulighed for at skrive

bogen.

Flemming Weye Hansen begynder sin fortælling

i 1500-tallet, hvor øen Bremerholm blev omdannet

til flådens skibsværft - sandsynligvis ved hjælp af

skibsbyggere fra Bremen. Senere betød tabet af flå­

den i 1807 og nye skibsbygningsmetoder, at værf­

tet blev forældet til skibsbyggeri. Nyholm på den

anden side af havnen (nord for Dokøen og Holmen)

blev taget i brug i stedet, og for at undgå forvirring

om skibsværftets geografiske placering, opstod nav­

net Gammelholm i daglig tale.

I løbet af 1800-tallet steg befolkningstallet kraf­

tigt, og det blev nødvendigt at inddrage værftets

tidligere område til privat bebyggelse. Hvis bygher­

rerne havde fulgt Københavns Kommunes hensigt,

var Gammelholm blevet omdannet til et eksklusivt

villakvarter mellem havnefronten og Kgs. Nytorv.

Men Rigsdagen satte strenge krav om udnyttelse af

arealet til boliger, hvilket resulterede i, at villaen i

Havnegade 29 blev den eneste på Gammelholm.

Det var arkitekten Johan Daniel Herholdt og de­

korationsmaleren Georg Christian Hilker, som op­

førte og udsmykkede villaen. Begge var inspireret

af italienske bygningsværker og antikke dekoratio­

ner, og villaen er i dag fredet. Herholdt og H ilker er

også kendt for andre bygningsværker, bla. Univer­

sitetsbiblioteket i Fiolstræde. Der findes i bogen en

række flotte fotos af villaen, biblioteket og andre re­

levante ejendomme, taget af Flemming Lamberth.

Desværre blev Hilkers væg- og loftsbilleder senere

overmalet, og beklageligvis blev Nationalmuseets

Bevaringsafdelings projekt i 2002 om at genetab­

lere Hilkers motiver lagt i mølposen.

Martin Levin købte grunden på Gammelholm i

1866. Det var et dyrt køb i forhold til andre grunde,

men Levin havde råd til det, da han hørte til blandt

de rigeste københavnske købmænd. I 1876 overtog

grosserer Heymann Israel Druckner og senere hans

søn villaen. Herefter blev husets ejer Lars Emil

Bruun, og, som Weye Hansen skriver, skulle Bruun

”gå så grueligt meget igennem”, før han flyttede ind

i 1900 (s. 77). Bruuns livsrejse fra handelslærling i

Holbæk til succesrig smøreksportør synes at have

fascineret Weye Hansen, da han dvæler længe ved

købmandens livsforløb. Lars Emil Bruun blev den

sidste privatperson, der boede i villaen. Hans firma

overtog senere huset, og herefter var det udeluk­

kende erhvervsejendom. I 1922 flyttede De Danske

Spritfabrikker ind og det var denne virksomhed,

som solgte villaen til AAB i 1969.

Udgivelsen af ’’Villaen på Gammelholm” marke­

rede AABs 90 års jubilæum i 2002. Søger læseren

en historie om AAB, har den tidligere regnskabs­

chef Jørgen Larsen skrevet ”På vejen til bedre boli­

ger” i anledning af 75 års-jubilæet i 1987.

I sin fortælling om villaen på Gammelholm kom­

mer Weye Hansen omkring det københavnske han­

delsliv og dele af byens arkitektur. Weye Hansen

har yderligere set nærmere på gravstederne, der

tilhører villaens forskellige ejere, og han ærgrer sig

over flere af gravstedernes misvedligeholdelse. Bo­

gens kapitler krydres med små anekdoter om f.eks.

skoleskibet Georg Stage, det tidligere Palads-Tea­

tret, og om hvorfor en snaps hedder en snaps.

Flemming Weye Hansen skriver selv, at bogen

’’intet [har] med den højere historiske videnskab at

gøre og prætenderer det ej heller, lige så lid t som

den vil gøre det ud for at være udtømmende om em­

net. Den kan læses som en samling oplysninger om

’’Villaen på Gammelholm” og om de personer, der

har givet huset dets pulsslag” (s.9). Og det er også

sådan, bogen skal læses.

Pernille GrouleffPoulsen

178