HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Anmeldelser

fængsler, hvor hårde straffe og fæstningsarbejde

var i højsædet, følger vi skabelsen af det moderne

fængselsvæsen fra midten af 1800-tallet og frem.

Før skabelsen af de moderne fængsler, var fængs

ler kun noget man opholdt sig i, mens man ventede

på at få sin straf, som gerne bestod i at man fik en

bøde, blev sat til fæstningsarbejde i Kastellet, blev

offentligt pisket eller, hvis det gik rigtigt slemt til,

blev hængt eller halshugget, radbrækket og lagt på

hjul og stejle. Den gamle tids opfindsomhed mht.

udspekulerede og pinefulde straffe var stor. Men

fængsel som sådan blev man ikke dømt til. Det var

blot et sted, hvor man blev opbevaret ind til dom

men faldt.

I slutningen af 1700-tallet begyndte man im id

lertid at stille spørgsmålstegn ved denne praksis.

Frontfigurerne var her italieneren Cesare Beccaria

og englænderen John Howard. Man burde, mente

Howard, meget hellere forsøge at forbedre de k rim i

nelle i stedet for blot at straffe dem. Og hvad værre

var: i den tids fængsler kunne de indsatte frit om

gås hinanden og derved også lære af hinanden. At

krim inalitet var et socialt fænomen, var man helt

på det rene med.

Især John Howard blev banebrydende for de nye

tanker om forbedringshuse og fængsler som ’’moral

ske hospitaler”. Han var således en stor fortaler for,

at alle indsatte forbrydere burde isolationsfængsles.

I ensomheden kunne de nemlig få ro til at overveje

deres h id til slette levned, komme på bedre tanker

via forsoning med Gud, og dernæst forlade fængslet

som bedre mennesker. Howard prøvede faktisk ide

erne af på sin søn, når denne havde været ulydig.

Ironisk nok blev sønnen som voksen erklæret for

sindssyg. En skæbne han i øvrigt delte med en an

den fængselsreformators søn, som havde været ude

for en lignende pædagogisk behandling.

Ideen var, at fængslerne måtte laves grundlæg

gende om, hvis fangerne skulle forbedres, og ikke

forhærdes. De første forsøg med fængsler som for

bedringshuse gjordes i USA - nærmere betegnet

i Pennsylvania og New York, hvor man opfandt

nogle specielle fængselssystemer, der angiveligt

skulle hjælpe de kriminelle til at blive gode og reli

giøse samfundsborgere. Disse systemer kaldtes hhv.

”Pennsylvania”-systemet og ”Auburn”-systemet.

Pennsylvania-systemet gik ud på at isolere fan

gerne totalt. Hver fange fik en lille celle, hvor han

skulle arbejde, og ellers forholde sig i total stilhed.

Måske i årevis. Han måtte ikke se nogen og ingen

måtte se ham eller tale til ham. Ikke engang fan

gevogterne. Og når fangerne befandt sig uden for

deres celler skulle de bære nogle sorte hætter med

glugger til øjnene. I Auburn-systemet var man no

get mere large. Her arbejdede fangerne om dagen

sammen i store fællessale (ganske vist i tavshed),

og var kun om natten isoleret i enkeltceller. Fælles

for de to systemer var dog, at fangerne ikke måtte

have samkvem. De måtte ikke lære unoder og k ri

minalitet af hinanden. Og så skulle de opdrages til

at arbejde hårdt for Gud, konge og fædreland.

Peter Scharff Smith følger introduktionen af dis

se fængselstyper i 1800-tallets Danmark, men går

dog noget hurtigt henover, at Det københavnske

Fattigvæsen i årene omkring 1800 eksperimente

rede med lignende fængselsmodeller for de genstri

dige fattige, der hellere ville tigge på gaderne end

arbejde for det offentlige i fattigvæsenets industri

huse. Scharff Smith placerer derimod introduktio

nen af disse nye fængselstanker til begyndelsen af

1840’erne, hvor der nedsattes en kommission, som

skulle undersøge, om de nye fængselsprincipper

kunne introduceres her i landet. Kommissionens

arbejde mundede ud i, at man i 1853 åbnede det nye

tugthus i Horsens, anlagt efter Auburn-princippet,

og i 1859 Forbedringshuset i Vridsløselille, anlagt

efter Pennsylvania-princippet. Nu skulle de danske

fanger for alvor forbedres. Troede man.

Det er Forbedringshuset i Vridsløselille og der

med det totale afsondringssystem - Pennsylva-

nia-modellen - som Scharff Smith underkaster en

k ritisk undersøgelse. Vi får her at vide, hvordan

fængslet oprindeligt var indrettet, hvordan fæng

selsdisciplinen blev håndhævet og, ikke mindst,

får vi at vide hvad der skete med flere af de men

nesker, som sad i total isolation i måneds- og åre

vis. Det kan næppe overraske nogen, at de ganske

enkelt blev sindssyge! Og hvis de ikke ligefrem blev

sindssyge, så forlod de på den anden side heller ikke

fængslet efter udstået straf som kække, patriotiske

borgere, klar til at fungere som effektive hjul i sam

fundsmaskineriet. Hovedparten af de løsladte blev

tværtimod til grønsager, blege, forsagte og anæmi

ske mennesker, med store psykiske skader.

Dette blev man faktisk allerede klar over i USA

i anden halvdel af 1800-tallet - lige præcis den

periode, hvor de danske isolationsfængsler åbne

de —hvorefter man gradvis afskaffede systemet.

Herhjemme lod man im idlertid som om intet var

hændt. Det ville jo heller ikke være særligt mor

somt for de ansvarlige straks at måtte skrotte to

nye fængsler, man lige havde ofret millioner af kro

ner på at anlægge. Så isolationsfængslingen blev

påbegyndt i Danmark, netop som de andre lande

stoppede dette barbari!

Om dette forløb kan man læse i Scharff Smiths

meget spændende og velskrevne bog. Det er en af de

mere sjældne historiebøger, eftersom den ikke alene

er en beskrivelse og analyse af fortidens fængsels

væsen, men også en nutidig kommentar til vort mo

derne fængselsvæsens praksis. Ja, bogen er faktisk

et velfortjent slag i ansigtet på det moderne Dan

marks fængselspraksis, hvor vi stadig isolerer folk.

Ikke bare de skyldige, men også de uskyldige. Der

182