123 / 249
Et Problema Politicum
121
Men jeg anser den og som et nødvendigt onde, hvilket så stærkt har
rodfæstet sig, så jeg aldrig turde råde Deres Kongl. Majestæt til at ophæve
den, da dens afskaffelse ville medføre endnu et større onde, nemlig, at
Deres Majestæts undersåtter på én gang og ved et pennestrøg tabte 8 å
900.000 rigsdaler eller mere.
Der er 100 bryggergårde i København af hvilke enhver, den ene mod
den anden at regne, nu gerne kan anslås til 13 å 14.000 rigsdaler. Derimod,
når omgangen blev ophævet, kunne hver bryggergård, den ene mod den
anden at regne, næppe anslås højere end til 4 å 5.000 eller, i det højeste,
6.000 rigsdaler; og altså blev der et virkeligt tab af 8 å 9.000 rigsdaler,
hvorved 60 å 70 familier af de i lauget værende ville blive aldeles ødelagte
og de offentlige kasser komme til at tabe 3 å 400.000 rigsdaler.
Dette viser, at det er lettere at give et sådant privilegium reale end siden
at ophæve det, når man erfarer, at det har skadelige følger. De, som ejer
slige huse og gårde på den tid, da et sådant privilegium erholdes, vinder
derved og få deres huse og gårde langt dyrere betalte end de ellers kunne
[have] ventet. Bliver det siden ophævet, taber de anseligt, som imidlertid
har købt dem og de forrige ejere beholder det, de har vundet.
Sådanne voldsomme forandringer, når de har deres grund udi en eller
flere fra tronen udgivne befalinger, er meget skadelige, og forårsager en
almindelig mistillid og miskredit.
Da bagerne er på vejen til at bekomme et sådant privilegium reale ved
det, de skal have erholdet, at der kun må være 50 bagergårde i byen, så
bør man, hvor det går, se til at det ikke går videre, og i fald en, som ejer
en anden bekvem gård, begærer tilladelse til at indrette den til bagergård
tænker jeg, at det ikke lettelig bør nægtes.
Samme forsigtighed bør og bruges i henseende til urtekræmmerlauget;
og, da de ved dette sidste af dem erholdte privilegium tydelig har vist, at
den egenskab, at en der vil i lauget skal eje 1000 rigsdaler, kun er en blot
formalitet, så holder jeg for, at det enten i almindelighed bør ophæves
eller at det, i det mindste, ikke bør nægtes nogen som begærer det, derfra
at blive fritaget; thi således bortfalder af sig selv det af urtekræmmerne
allerede erhvervede privilegium reale.
A f det, som forhen er anført, ses, at såvel urtekræmmernes laugs-
artikler, som de tillæg, de dertil siden har erholdet, alene sigter til at bringe
lauget til et såre lidet antal af personer, som alene kunne råde for priserne
og dele fordelen og derhos mage det således, at ingen uden deres børn og
arvinger vel kunne komme i lauget.