121 / 249
Et Problema Politicum
1 1 9
Den undtagelse, som disse laugs-artikler gør udi tiden, til fordel for
urtekræmmernes sønner, er noget, som dette laug har til fælles med alle
andre laug, hvor der i sig er lidet eller intet at lære, og hvor den tid, i
hvilken en skal tjene for dreng eller svend, kun kan anses som en blot og
bar formalitet, og som man, af den tilforn anførte
a f h a n d l i n g
ser, for mere
end 100de år siden, at have været brugt i England.
Dersom de, der var i urtekræmmerlauget på den tid, da disse artikler
blev foreslagne og konfirmerede, havde i alle måder opnået den hensigt,
som dermed sigtedes til, så var denne næring bleven til et slags fideikommis
eller stamhus på dem og deres børn og desendenter, eller dem, som de i
børns sted ville antage sig.
Med alt dette har dog urtekræmmerne ikke været fornøjede med disse
fordelagtige artikler, eller derved set sig noksom i stand til at holde andre
end deres egne børn ude fra at komme i lauget; i den henseende har de i
året 1744 endnu erhvervet et dobbelt privilegium, som består derudi, at i
steden for en alene efter artiklerne skulle tjene i 4 år som svend, så skal han
nu have tjent i 7 år som svend, førend han må komme i lauget, og desuden
bevise, at han ejer 1000 rigsdaler kontante midler med mindre, han enten
er en kræmmersøn af lauget eller gifter sig med en kræmmerenke. Altså
bruger en nu 14 år til at lære denne vanskelige profession og, når de 14 år
er forbi, og han bestandig i den tid, han har været svend, har været lykkelig
nok til at få tjeneste, så kommer han dog derfor ikke i lauget.
Jeg kan ikke udfinde anden grund til denne udvidelse af artiklerne end
den kræmmerne selv anfører i deres memorial, at lauget ikke skulle blive
for talrigt, og den forhen anførte, at denne næring og handel måtte blive til
et slags ejendom og gå i arv og skifte imellem urtekræmmerne.
Jeg ved ikke, hvorfor en skal bevise, at han ejer 1000 rigsdaler; kan han
ikke med ringere sum begynde denne handel, så er det hans egen skade,
om han kommer i lauget uden at eje dem; ejer han dem ikke, men en anden
vil give ham kredit derpå, da tænker jeg, at man kunne lade det være en
sag mellem kreditor og debitor; men når man endelig vil antage, at en bør
eje 1000 rigsdaler for at blive urtekræmmer, så ved jeg ikke, hvorledes den
egenskab at være kræmmersøn eller at gifte sig med en kræmmerenke, kan
sættes i steden for 1000 rigsdaler.
Endelig har urtekræmmerne, siden den tid, endnu fået det tillæg til
deres artikler, at når en svend ikke ejer de påbudne 1000 rigsdaler, da skal
han, i det sted, oppebie lejlighed indtil han kan få et af kræmmernes huse
til købs, hvorudi bliver holdet næring, da han derpå kan blive kræmmer.
Dette synes vel at være en indskrænkning eller modifikation i den