126 / 249
12 4
Peter Henningsen
imod det, som udi laugsartiklerne er fastsat til fordel for lauget, skønt det,
som oftest, strider imod det almindelige bedste, da er lauget straks færdig
til at klage over fornærmelse og øvrigheden er gerne lige så færdig til at
understøtte dem derudi.
Adskillige andre laug er, hvad dette angår, udi samme tilfælde som
urte- og isenkræmmerne.
Udi slagternes laugsartikler af 5. maj 1683, deres 4. post, fastsættes,
at slagterne udi deres boder alle tider skulle have okse-, kalve-, lamme-
og bedekød tilfals, og udi dens 5. post fastsættes en vis takst, hvorefter
dette kød alle tider skal sælges. Jeg kan tænke, at man derved har villet
indskrænke det stærke monopolium, som blev slagterne tilstået, alene at
sælge kød, som noget alle folk bruger og behøver, og mage det derhen,
at dette ikke skulle blive alt for skadeligt for publikum. Men det er, som
denne taxt aldrig havde været til, og jeg tvivler om, at der, i de sidste 30 å 40
år, nogensinde er tænkt derpå. Derimod ser man en taxt, som vilkårligen
sættes af Magistraten, ofte forandres og nu er dobbelt så høj som den, der
er fastsat i artiklerne, nu overgår den V
3
del, nu V
2
del og så fremdeles.
At kødet, siden den tid artiklerne udkom, er steget i pris, det er just
ikke i sig noget ondt, men snarere godt, da det er landets egne produkter,
når alene grunden dertil indeholdes enten derudi, at der er større kon
sumtion, hvilket forudsætter større folkemængde, eller og derudi, at
der nu går flere stude og mere saltet og røget kød ud af landet, hvoraf
flyder, at såvel studene som kødet af sig selv må være og blive dyrere.
Men derimod, dersom grunden til denne prisens formerelse enten til dels
eller fornemmelig indeholdes derudi, at 40 familier i København skulle
leve så meget bedre og fortjener så meget mere, hvoraf flyder, at kødet i
København må være
del eller V
2
dyrere end på andre steder; da er det
så meget mere skadeligt, som Deres Majestæt med anselig omkostning
alene til landets og statens nytte har udi København ladet anlægge mange
skønne fabrikker og manufakturer, hvis fremgang og opkomst meget
hindres ved det, at de ting, som behøves til livets ophold, der er dyrere end
andre steder.
Og dette er just årsagen, hvorfor man må have så nøje indseende
med slagter-, bager- og bryggerlauget, og så vel passe på, at betage dem al
lejlighed til at sætte pris på deres varer efter eget behag, siden de ting, som
de alene må sælge og falholde, just er de, som nødvendig behøves til livets
ophold.
At sådanne ting bliver dyrere, det har en mægtig indflydelse udi alt
det, som på et sted fabrikeres og forarbejdes, og gør det ulige kostbarere,