Previous Page  126 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 249 Next Page
Page Background

12 4

Peter Henningsen

imod det, som udi laugsartiklerne er fastsat til fordel for lauget, skønt det,

som oftest, strider imod det almindelige bedste, da er lauget straks færdig

til at klage over fornærmelse og øvrigheden er gerne lige så færdig til at

understøtte dem derudi.

Adskillige andre laug er, hvad dette angår, udi samme tilfælde som

urte- og isenkræmmerne.

Udi slagternes laugsartikler af 5. maj 1683, deres 4. post, fastsættes,

at slagterne udi deres boder alle tider skulle have okse-, kalve-, lamme-

og bedekød tilfals, og udi dens 5. post fastsættes en vis takst, hvorefter

dette kød alle tider skal sælges. Jeg kan tænke, at man derved har villet

indskrænke det stærke monopolium, som blev slagterne tilstået, alene at

sælge kød, som noget alle folk bruger og behøver, og mage det derhen,

at dette ikke skulle blive alt for skadeligt for publikum. Men det er, som

denne taxt aldrig havde været til, og jeg tvivler om, at der, i de sidste 30 å 40

år, nogensinde er tænkt derpå. Derimod ser man en taxt, som vilkårligen

sættes af Magistraten, ofte forandres og nu er dobbelt så høj som den, der

er fastsat i artiklerne, nu overgår den V

3

del, nu V

2

del og så fremdeles.

At kødet, siden den tid artiklerne udkom, er steget i pris, det er just

ikke i sig noget ondt, men snarere godt, da det er landets egne produkter,

når alene grunden dertil indeholdes enten derudi, at der er større kon­

sumtion, hvilket forudsætter større folkemængde, eller og derudi, at

der nu går flere stude og mere saltet og røget kød ud af landet, hvoraf

flyder, at såvel studene som kødet af sig selv må være og blive dyrere.

Men derimod, dersom grunden til denne prisens formerelse enten til dels

eller fornemmelig indeholdes derudi, at 40 familier i København skulle

leve så meget bedre og fortjener så meget mere, hvoraf flyder, at kødet i

København må være

del eller V

2

dyrere end på andre steder; da er det

så meget mere skadeligt, som Deres Majestæt med anselig omkostning

alene til landets og statens nytte har udi København ladet anlægge mange

skønne fabrikker og manufakturer, hvis fremgang og opkomst meget

hindres ved det, at de ting, som behøves til livets ophold, der er dyrere end

andre steder.

Og dette er just årsagen, hvorfor man må have så nøje indseende

med slagter-, bager- og bryggerlauget, og så vel passe på, at betage dem al

lejlighed til at sætte pris på deres varer efter eget behag, siden de ting, som

de alene må sælge og falholde, just er de, som nødvendig behøves til livets

ophold.

At sådanne ting bliver dyrere, det har en mægtig indflydelse udi alt

det, som på et sted fabrikeres og forarbejdes, og gør det ulige kostbarere,