Previous Page  132 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 132 / 249 Next Page
Page Background

1 3 0

Peter Henningsen

Da tømmermændenes såvel som murmestrenes laugsartikler ind­

skrænker det antal af drenge, som en mester må holde, så kunne det

måske have sin nytte, om denne indskrænkning blev ophævet og det i

almindelighed blev en mester tilladt at antage og holde så mange drenge

som han ville: men da det måske og kunne medføre nogen ulejlighed i

henseende til det arbejde, de påtager sig at forrette, så understår jeg mig

ikke at foreslå det, med mindre Magistratens betænkning først derover

måtte vorde indhentet.

d)

udi overensstemmende med forordningens 7. artikel, at tilholde

samtlige håndværksmestre oprigtig at behandle dem, som måtte bestille

noget arbejde hos dem og troligen holde, hvad de lovede, såvel i henseende

til tiden, som arbejdets godhed og hastig forhjælpe dem til deres ret, som

måtte være beføjet til, enten i den ene eller anden henseende at besvære sig

over en håndværksmand.

8

)

Videre kunne Københavns Magistrat reskriberes: a) I henseende til

mesterstykke, efter det, som forhen er meldt, og at de, i de tilfælde, hvor

mesterstykker endelig måtte forfærdiges, overalt havde at se derhen, at

vedkommende svend ej blev nødt til derpå at gøre større bekostning eller

anvende mere tid, end den yderste nødvendighed måtte udfordre, b) udi

særdeleshed at forsvare og håndhæve de håndværkssvende, som måtte

indlade sig udi ægteskab, så at de ikke derover kommer til at lide noget

eller miste noget af deres arbejde og fortjeneste.

Skulle det og befindes, enten at en mester vægrede sig ved at beholde

en svend, fordi han havde giftet sig eller at andre svende af samme år­

sag vægrede sig for at arbejde med ham, da vil Deres Majestæt, efter

Magistratens derom gørende allerunderdanigste forestilling, allernådigst

bevilge en sådan svend at indtages udi lauget som mester, uanset noget

endnu måtte fattes i hans svendeår eller nogen anden egenskab dertil

måtte mangle ham.

c)

jævnligen at advare og tilholde vedkommende laug, selv at frem­

bringe, forskaffe og forarbejde de ting, som indvånerne er komne i vane

med at forskrive og lade komme fra andre steder, da de dog her lettelig

kunne haves lige så gode og for lige så godt køb. Ligesom Magistraten

og selv bør gøre sig umage med at undersøge og komme i erfaring om,

hvilke disse ting er og hvilket laug ethvert slags deriblandt vedkommer, for

derefter at give samme laug den fornødne erindring og advarsel. NB. Når

nogen tid var forbi og man havde set, hvad indvendinger der kunne ske

mod en eller anden af foregående poster (hvilket jeg ikke har erfarenhed

nok til at kunne love for), kunne der måske med den nødvendige

forandring gå lige sådanne reskripter til de stiftamtmænd i hvis stifter, der