134 / 249
1 3 2
Veter Henningsen
Laugsseglfor Københavns silke-, uld- og lærredskrammere.
(Laurids de Thurah: Den danske Vitruvius
til dels, at befordre og underholde de her værende ulden- og silke fabrikker
og derved at fyldestgøre den
6
te post i deres laugsartikler af 7. juli 1688;
altså kan det, med dem vel forblive som det er.
12) Hørkræmmerne hører man ej heller megen besværing over. I-
midlertid var det nyttigt og billigt, at det, som er de andre kræmmere
her i staden ved deres laugsartikler pålagt, men udi hørkræmmernes
laugs-artikler af 10. oktober 1722 forbigået og blev dem ved et reskript
til Magistraten befalet; nemlig at gøre deres yderste flid til at adskillige af
de varer, de handler med, såsom: hør, hamp, humle, tjære, beg, stenkul,
ryslæder etc. herudi landet kunne frembringes og forarbejdes (NB. Den
ne vigtige omstændighed finder jeg at være langt nøjere iagttaget i de
laugsartikler, som udi højlovlig ihukommelse kong Christian den 5tes Tid
er udkomne end udi dem, som siden er udgivne).
Skulle hørkræmmerlauget derudi findes efterladen, da burde enhver,
som selv ville besørge slige varer her i landet frembragte og forarbejdede
og i almindelighed eller efter begæring nyde bevilling på at sælge og
falholde dem.
13) Jeg har tilforn vist, at den såkaldte og nu blandt bryggerne værende
omgang er bleven til et nødvendigt onde, som ikke uden allerstørste
vanskelighed og meget skadelige følger kan enten ændres eller ophæves,
skønt den, i sig, er meget skadelig. Da det nu ved forordningen af 13. juni
1755 er forebygget, at bryggerne ikke efter behag kunne forhøje prisen på
øllet eller gøre det siettere og der til prisens forhøjelse udfordres Deres
kongelige Majestæts allernådigste specielle tilladelse, hvilket og er så meget
mere nødvendigt, som øl er af de nødvendige ting, hvilket alle mennesker
behøver, så tænker jeg, at det derved, hvad dette laug angår, får have sit
forblivende, dog således, at det ikke efterdags tillades bryggerlauget at
købe bryggergårde for at tage bryggerrettigheden fra dem og derved
formindske bryggernes antal, da et monopolium altid bliver farligere og
skadeligere, jo mindre antal af personer derudi er delagtige. Dog må jeg
derhos erindre, at dette ej heller, nu på en del år, af bryggerlauget er sket.
Dernæst, og på det der dog kunne være nogen slags indskrænkelse udi