131 / 249
Et 'Problema Politicum
12 9
Dersom en sådan, efter at han i nogle år har arbejdet med egne
hænder, beviser med troværdige attester, at han godt forstår professionen
og gør godt arbejde for billig pris bør det ham, efter begæring bevilges,
enten at indtages i lauget eller at holde et par svende og drenge.
7)
da forordningen om laugene af 23. december 1681 er grundet på
meget gode og sunde principper, som det var at ønske, at vedkommende
alle tider havde fulgt, så kunne Magistraten i København reskriberes:
a) at de såvel som politimester nøje havde at se derhen og holde over,
at denne forordning i alle dens poster, nøjagtigen blev efterlevet. NB. Jeg
erindrer engang i en erklæring fra Magistraten at have set noget så løselig
melde om ét mig ellers ganske ubekendt reskript, hvorved den 5. artikel
om fremmede mestres antagelse, uden at gøre mesterstykke, skulle [have]
været forandret. Men da sådant et reskript, om det er til, næppe kan tjene
andet end at hindre fremmede mestre fra at komme herind og at befordre
laugenes hensigt med at holde dem ude, så er det vel, at forordningens 5.
artikel på denne måde kunne blive sat i sin forrige kraft.
b) at da de omkostninger, som i følge den fra Magistraten udkomne
tabel af 3. marti 1755 nu udfordres til at komme i laugene, fornemmelig
i henseende til visse laug, langt overgår det, som bemeldte forordnings
2
.
artikel i så fald, tillader og fastsætter, så har Magistraten, så vidt muligt, at
se derhen, at disse omkostninger endnu videre indskrænkes og med tiden
bringes til det, som forordningen tillader samt årlig at indberette, hvorvidt
de dermed er komne, og hvad der er årsag udi, at omkostningerne ved
visse laug endelig må være så høje.
c) at de i lige måde blev befalede, at se derhen, at slutningen af for
ordningens
1 1
. artikel blev efterlevet, så at enhver mester i hvert håndværk
i det mindste havde en dreng i lære, som var født i landet og flere efter
omstændighederne, på det at landets børn således kunne lære nyttige
håndværk. NB. Den forbindelse vi, i henseende til laugene, står udi med
Tyskland og den fornødenhed, der for os er udi at have tyske svende, gør
adskillige laug hos os nødvendige og virker i det mindste så meget, at det
ikke vel går an på én gang at afskaffe dem. Vi bør derfor arbejde på at
få danske og norske svende, men dertil udfordres, at mestrene antager
danske og norske drenge, jo flere jo bedre. Det gør mig ondt af de årligt
udkommende tabeller at erfare, at der f.eks. i tømmermandslauget er
450 svende og kun 21 drenge, i murmesterlauget 394 svende og kun 47
drenge.
Men da disse drenge kun står udi kort tid i lære, så kan det nok hæn
de sig, at der blandt svende er mange indfødte, som her har lært deres
håndværk.