137 / 249
Et Problema Politicum
1 3 5
Større mængde af købere må nødvendig være godt for sælgerne.
Måske, når der var flere slagtere i København, nogle af dem ville gøre sig
mere umage med at skaffe lige så godt røget kød i København, som det
der fås fra Hamborg og lige så godt røgede eller spæge skinker og gæs,
som de der fås fra Vestphalen og andre steder. Det er skam, at slige ting
skal anden steds fra indbringes til Danmark.
Man beskylder nationens smag og begærlighed efter fremmede ting
derfor; måske kan der næppe være noget derudi, men det er visselig ikke
den eneste årsag; nationen er kommen af vane med at betjene sig af
mange forhen brugte fremmede produkter ved det, at de her har lært at
frembringe dem lige så gode. Om sådant måtte laugene jævnlig erindres af
Magistraten.
Da der nu ofte i kancelliet ses ansøgninger fra en og anden om at blive
frislagtere, så tænker jeg, at sådanne ansøgninger vel de fleste tider kunne
bevilges. Men af de fra Magistraten over slige ansøgninger indkomne er
klæringer, slutter jeg, at der må være et reskript eller bevilling, som fast
sætter disse frislagteres antal, uden tvivl til 12. Deraf tager Magistraten
anledning, at anse slige bevillinger på at være frislagtere, som ekspektancer,
så at en dog ikke bliver det, førend en af de værende dør eller udgår.
Da nu lauget, frimestrene iberegnede, derved let kan komme til at
bestå af et vist bestandigt antal, hvilket alle tider og i henseende til alle
laug, er højst skadeligt, så, for at hindre det, tænker jeg, at den bevilling,
der gives en eller anden på at være frislagter, vel kunne klausuleres således,
at han straks skulle være det og tillades at ernære sig deraf.
15)
At de varer, som bagerlauget alene er berettiget til at sælge og
falholde er af den yderste nødvendighed til livets ophold, og at det, i den
henseende, er statens sag at mage det således, at de her kunne haves så
gode og for så godt køb som nogenlunde muligt, det behøver jeg ikke at
bevise.
Københavns bagerlaugs segl.
(Laurids de Thurah: Den danske Vitruvius)