139 / 249
Et Problema Politicum
1 3 7
almindelige, siden deraf ville flyde, at disse kornvarer ikke så hastig kunne
stige til en overdreven pris og derhos nyttigt for bagerne selv, da de på
denne kornhandel har et slags monopolium, som gør at ingen anden
købmand kan give sig af dermed. I fald det forholder sig således, hvilket
jeg ikke af deres artikler eller forordninger kan erfare, da måtte de tilholdes
at efterkomme det, og Magistraten tillige med politimester befales at have
indseende dermed.
Endelig, da der i København, i forhold til indbyggernes antal, snarere
er for få end for mange bagere, hvilket jeg endog slutter deraf, at de endnu
ikke er komne efter at bage de såkaldte lybske tvebakker, og visse andre
slags, som jævnligen endnu her indføres fra Lybæk, Rostok og andre
steder, så bør man se derhen, at bagernes antal snarere formeres end for
mindskes og i særdeleshed forebygge at der ikke fastsættes noget vist antal
af bagere eller bagergårde.
Skulle derfor nogen begære tilladelse at indrette en anden bekvem
gård til bagergård, da mener jeg han derudi bør føjes.
Da det og fornemmelig bør være staten om at gøre, at det grove rug
brød kan haves for det bedste køb muligt er, så tænker jeg, at tilladelse til
at bage og falholde det ikke burde nægtes en eller anden, som derom måt
te gøre ansøgning. Da sådant og nogle gange tilforn har været bevilget,
men alle tider med den klausul: dog at brødet bages hos en bager i lauget,
så tænker jeg, at i den sted kunne sættes; dog at brødet bages på et sted,
som dertil af vedkommende er eragtet bekvemt, og hvor det kan ske uden
fare.
Dette er hvad jeg for tiden har fundet at erindre i henseende til laug-
ene, såvel i almindelighed som visse laug i særdeleshed, skønt jeg derhos
er vis på, at meget andet og mere endnu, samme angående, kunne til det
almindeliges nytte anordnes og befales, som man just ikke tænker på, uden
når et eller andet forekommende tilfælde dertil giver anledning ved at vise
en vis i svang gående misbrug.
Men da jeg ofte har erfaret, at endog i de købstæder, hvor der ikke
er noget sluttet laug eller monopolium, der forbydes det ofte en borger
at foretage sig et eller andet på den grund, at han ikke derpå har taget
borgerskab, hvilket synes at forudsætte, at hver gang en vil foretage sig
noget, skal han dertil købe tilladelse af øvrigheden, hvilken tilladelse
endda oven i købet ofte nægtes ham på den grund, at der desuden er
nok af det slags der udi byen, så skulle jeg indstille, om det ikke en gang
for alle kunne fastsættes og bekendtgøres: at udi de købsæder, hvor der
ikke var noget sluttet laug eller noget sært privilegium, som der udi kunne