143 / 249
Spionage, korruption og intriger
i Frederik 4.s København
Sune Christian Pedersen
I årene 1719-22 fandt der en barsk, udmarvende og ualmindelig beskidt
magtkamp sted inden for Frederik 4. s administration. En af kongens ynd
linge og mest betroede tjenere, postkontrollør, toldinspektør og etatsråd
Christian Erlund, blev anklaget for en stribe »nachlassigheder«, ja endog
for landsforræderi, af sin egen tjener, postskriver Bendix Jørgensen, der
selv sad fængslet med en dødsdom hængende over hovedet. I kulissen
drev magtfulde patroner og misundere deres spil, alt imens rigets post
mestre blev filtret stadig dybere ind i en konflikt, der havde dybe rødder
i Frederik 4.s særegne styreform. Sagen giver et spændende indblik i ene
vældens embedsmandskultur
.1
O p k o m li n g e n
Christian Erlund var i 1719, i en alder af 46 år, en levende legende ved
Frederik 4.s hof. Som en ung mand af middelmådige kår var han fra sin
fødeby København draget ud i Europa med blot få rigsdaler på lommen.
Han tjente som soldat, tjener, parykmager og skriver, indtil han i 1699
vendte tilbage til kongens København som lakaj for prins Carl, kongens
lillebror. Her havde han i duel dræbt en anden lakaj og var draget i land-
flygtighed. Gamle forbindelser havde skaffet ham en ansættelse som
postskriver på det dansk-preussiske postkontor i Hamburg —i kongens
tjeneste men uden for hans jurisdiktion.
Ved postkontoret i Hamburg havde den unge eventyrer påbegyndt sin
legendariske karriere som spion ved i smug at åbne og afskrive breve, der
passerede postkontoret. Efter at have bestukket sig til svenske diplomaters
chiffernøgler vandt han kongens gunst ved at kunne levere dugfriske
ugentlige spionrapporter og »opsnappede breve«. Kongen kvitterede ved
at igangsætte en benådningssag, og i 1712 kunne Erlund vende tilbage til
København for at stå i spidsen for såvel det danske brevpostkontor som