144 / 249
1 4 2
Sune Christian Pedersen
for den hemmelige overvågning af breve, der passerede postkontoret. To
år senere afslørede Erlund ved en serie af dristige intriger den tilfangetagne
svenske krigshelt, feltmarskal grev Magnus Stenbocks flugtplaner samt
spionage og statshemmeligheder i form af politiske traktater skjult ved
hemmelige agenter i Nordtyskland. Resultatet blev en overvældende
diplomatisk og propagandamæssig gevinst for den danske konge. For
spionen Erlund kom det til at betyde, at han nu nød kongens fulde gunst
og bevågenhed
.2
Med kongens gunst fulgte store muligheder i det danske hofsamfund.
Erlund blev belønnet med titel af kammerråd, fik det indtægtsgivende
sidehverv som toldinspektør og blev tillige tildelt portofrihed til at distri
buere håndskrevne aviser, hvad der gav ham endnu en solid økonomisk
gevinst. I 1718 lå han endog i forhandlinger om at overtage driften af
det kongelige brevpostvæsen mod en årlig forpagtningsafgift. Hans vej
mod tinderne syntes banet i en tid, hvor
den udmarvende Store nordiske Krig også
lakkede mod enden. Han havde kone og
datter. Hans eneste kilde til uro må have
været de forskellige anklager, der hyppigt
blev fremsat mod ham, anonymt eller af
ubetydelige mænd. Men, som Christian
Erlund skrev i sin selvbiografi, lurede der
utvivlsomt mørke kræfter bag disse rela
tivt harmløse angivere. For i Frederik 4.s
København, hvor den vigtigste kilde til
lykke og indtægt var gode forbindelser
ved hoffet, trivedes misundelsen over op
komlingen. I det enevældige samfund var
tilstedeværelsen af fjender og misundere
den stensikre bagside af kongegunstens
medalje.
Prlunds selvbiografiske manuskriptfra 1719 p å om
kring 1400 håndskrevne sider
—
etforsvarsskrift mod
»forfølgere og fender«, som han skriver p å første side.
Prlund skrev manuskripterne om sine heltegerninger,
hver gang han var i bekneb med kongelig gunst. Første
gang var i 1719. Foto: Sune Christian Pedersen.